Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 193 —
og me volsomt bankende hjerte springer jei op og
griper aarerne og ror inover mot dem me lange
kraftie tak. — De er endda ikke naad ut a bugten
da jei svinger me prammen op langs siden a dem,
saa nær ve, at mit aareblad tar borti Veras — og i
samme øjeblik fylles mit bryst a vill jubel ve det
glimt som skyter op i hennes øjne da de møter
mine — : liun er, liun er gla i mei!
— Nej godag, er Di her ? sier liun muntert, me
roli behersket stemme, men øjnene lyser i glæde
imot mei — Bekkasinen kan ikke se det, hun sitter
ve den agterste, Vera ve den forreste aaren.
— Ja, svarer jei og behersker me volsom
anstrængelse min stemme, fors jubelen i mit bryst er
like ve aa kvæle mei — jei liar ligget her utpaa og
ventet.
— Naa var vi paa vejen ned til dere — men hvor
kan Di finne paa aa komme hit bort ? ! sier hun me
stræng og koll stemme — men øjnene lér inn i
mine.
— Jo, Di hadde sagt at Di ville komme — og saa
tænkte jei jei kunne faa ro nedover ve siden a dere.
. — Du Bekkasinen ! sierVera, me et kjærli ærtende
smil bort paa mei — ta naa orntli i, saa ror vi fra
denne brysomme mannen som ligger her og passer
os op ! vi kan. da ro fra han vi som er to !
— Ja det kan vi da vel! svarer Bakkassinen — og
pludseli lægger de sei samtidi tilbake paa aarerne
begge to, og den hvite sjægten løper fra mei bortover
i solskinne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
