Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 176 —
— Jo! jo! — hun griper mei i haannen — jei skal
komme ned til dei strax imaaren formidda.
Men jei tror henne ikke, og graatende læner jei
mei op mot gjære og hulker det frem — : Di
kommer ikke! Di kommer ikke!
— Jo! jo! hører du : jo! — hun lægger begge
sine hænder paa mine skuldre og ser mei ømt inn i
ansigte — jo! jei kommer ! — og saa kysser hun
mei fort paa kinne, springer let op bakken, skræver
over det låve gjære— og forsvinner bak hjørne a
det hvite huse.
Et øjeblik staar jei der og stirrer efter henne ; alt
er som døtt nu da hun er borte — saa gaar jei
fortvilet nedover —:
... Slik har jei altsaa anvent en nat som hun var
kommen for aa gi mei... ikke korsett, ikke undertøj
hadde hun tat paa... hun kom for aa være hos mei
denne natten under aapen himmel — og saa har jei
drukket mei full isteden og forspilt alt !... liun er
ikke gla i mei mer...
—Men hvordan i alverden kunne dette komme ?!...
jei drak jo to glass ialt... det maa ha vært ren
absinth... jei maa ha glemt aa vann i... Eller er jei
bare knækket sammen fordi jei aldri sover, og
ingenting kan spise — gud vét, jei begriper det
ikke. —Men væk, ødelagt, forbi er det altsammen...
hun er ikke gla i mei mer — hva skal der bli a mei...
Vinnen er tat til, sjøen gaar ennu højere lys grøn
me hvite topper ligger fjoren innover i den tilie
maarensol. Alene sitter jei der, gyngende i min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
