Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort oversigt over de gamle norske jernverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
statsraad Carsten Anker, som i 1790-aarene ogsaa anlagde
en masovn i Feiring; en kort tid havde man ogsaa en
masovn i Stange. Driften al Eidsvold jernverk nedlagdes
i 1822; blæsning ved masovnene var allerede ophørt nogle
aar i forveien. Verket fik sin malm fra „Kristianiafeltets
kontaktmetamorfe jernmalmforekomster“ navnlig i Feiring
(nær foden af Skreia) og i Mistberget i Eidsvold. —
Jernverket havde sin omsætning paa oplandene.
Moss jernverk fik privilegier den 7de febr. 1705. Der
var her bl. a. et kanonstøberi, anlagt i midten af det 18de
aarh. og drevet indtil de første aartier af det 19de aarh.
I 1783 blev verket overtaket al Bernt Anker, som udvidede
det til et af landets største verk; senere blev det drevet
for det Anker’ske fideikommis’s regning, og derefter solgt
til grev Herman Wedel-Jarlsberg. Verket, som indstilledes
i begyndelsen af 1860-aarene, fik sin malm fra de
Arendal’ske gruber, tildels ogsaa fra Fehnsgruberne ved Norsjø
samt fra andre gruver.
Hassel jernverk paa Eker blev drevet fra 1649 til
tiden omkring 1860; det fik sin malm dels fra Hassel
grube og andre gruber i det nærliggende distrikt, og dels
fra Barbo grube ved Arendal.
Kongsberg jernverk blev anlagt i 1687 og drevet, om
end med talrige stansninger, til omkring aar 1840.
Franskmanden Gabriel Jars, som besøgte Kongsberg i 1767,
giver en detaljeret beskrivelse af et anlæg for cementstaal
ved dette verk.
Eidsfos jernverk i Hof herred, Jarlsberg og Laurviks
amt, blev anlagt i 1697 og drevet, saavidt det kan sees uden
stans, til 1873; senere fortsatte man nogle aar med
produktion af digelstaal (Uchatie-staal). Verket fik i alle fald for en
væsentlig del sin malm fra „Kristianiafeltets
kontaktmetamorfe jernmalmforekomster“ i det omliggende distrikt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
