- Project Runeberg -  Jenny /
362

(1911) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362
som hemmelig gjorde mig saa ulykkelig og læng*
selsfuld før — at her gik jeg, og det var ikke noget
menneskes lykke, at jeg var til. Det var det, jeg
vilde være, Gunnar — lykken for et andet menne*
ske. Jeg har aldrig trodd paa anden lykke. Du
snakket om arbeidet, men jeg trodde aldrig paa, at
det var nok, for det er saa egoistisk —. Den dype*
ste glæde av det er jo ens egen, mens man gjør det
—og den kan man ikke dele med nogen. Men der
er jo ingen glæde, som er lykke, uten man kan dele
den med andre —. Uten det man kan føle nogen
enkelte øieblikke, mens man er ung. Det har jeg
nok kjendt — nåar jeg syntes, jeg var blit litt mere
slik, som jeg vilde. Men det er jo bare de abnorme,
som samler paa nogenslags rigdom for andet end
at bruke den. En kvinde ialfald — jeg synes, en
kvindes liv er meningsløst, nåar hun ikke er nogens
glæde. — Men jeg har aldrig været det, bare til
sorg for nogen — den lille fattige glæden, jeg gav,
kunde næsten hvilkensomhelst anden git, for de
elsket mig jo bare, fordi de saa noget andet i mig,
end det jeg var —.
Og efter lillegut var død, kom jeg til at synes,
det var godt, der var ingen, som stod mig saa nær,
at jeg kunde gjøre dem en rigtig alvorlig sorg. Der
var ingen, jeg var umistelig for —.
Og nu sier du mig dette. Du har kanske altid
været den, jeg nødigst vilde ha viklet ind i mit for*
virrede liv —. Paa en maate har jeg altid holdt
mest av dig — blandt alle, jeg har kjendt. Jeg syn*
tes, det var godt vi var venner, saan som vi var —.
Saa ikke kjærlighet og alt slikt farlig og urolig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:30:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jenny/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free