Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
med maten, skulde der vaskes op — og saa var det
bare at lave mat igjen og grise til tallerkner igjen
og vaske op igjen — om Lennart prøvet at hjælpe
hende, saa var han bare like klodset og upraktisk
som hun selv. Og saa var det hendes sorger for
ham — ikke hadde han faat monumentet, aldrig
møtte han paaskjønnelse, og han var da saa be*
gavet — men han var bare for fornem baade som
kunstner og menneske. Da var der jo ingen raad
— hun kunde jo ikke ønske han skulde være ander*
ledes heller. Saa var det hans langvarige sygdom
om vaaren — to maaneder hadde han ligget av
skarlagensfeber og lungebetændelse og eftersyg*
domme — den tiden hadde nok tat forferdelig paa
Cesca.
Men der var noget andet, som Cesca ikke talte
om — det følte Jenny. Og Jenny visste, hun kunde
ikke være mot Cesca som før — hun hadde ikke
det rolige hjerte og det aapne sind, som kan ta mot
andres sorger og trøste —. Og det gjorde hende
saa vondt, at hun ikke kunde hjælpe Cesca —.
Cesca var reist op til Moss en dag for at gjøre
indkjøp. Jenny hadde ikke giddet følge med, saa
hun blev hjemme og drev dagen bort i haven —
læste for ikke at tænke og satte sig til at strikke
mønsterstrikning, fordi hun ikke kunde holde tan*
kerne samlet ved romanen. Men hun gik surr i
tellingen, rekket op og strikket igjen og skulde
tvinge sig til at passe paa —.
Cesca kom ikke til middag, som hun hadde
sagt. Jenny spiste alene tilsidst og drev bort efter*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
