- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
414

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

414

JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \

"Fuldkommen sandt, mine Herrer, I kunne ikke se, hvad Jder bor
i mit Hjerte og ere derfor ikke istand til at bedömme mig eller mine
Hensigter, men jeg kan se, hvad der hor i Eders Hjerter og vil sige Eder,
hvad jeg ser. Jeg kan se, at I törste efter Blod, og Intet uden mit Blod
vil tilfredsstille Eder. Det er ikke for nogensomhelst Forbrydelse, at
jeg og mine Brödre saaledes vedvarende blive forfulgte og plagede af
vore Fjender, men der er andre Grunde, og nogle af disse har jeg allerede
omtalt, forsaavidt mig selv angaar; og eftersom I og Folket törste efter
Blod, profeterer jeg i Herrens Navn, at I skulle leve og se saadan
Blodsudgydelse og Jammer i Eders eget Land, at I skulle blive fuldkommen
tilfredsstillede. Eders Sjæle skulle blive tilstrækkelig mættede med Blod,
og mange af Eder, som nu ere tilstede, akulle faa Lejlighed til at blive
stillede for Kanonernes Munding, og det endog fra Kilder, som I ikke
forvente; og de, der önske dette store Onde over mig og mine Brödre}
skulle blive opfyldte af Sorg og Bedrövelse paa Grund af de Nöd- og
Jammerscener, der forestaa dem. De skulle söge efter Fred, men ikke
kunne finde den. Mine Herrer, I ville finde, at hvad jeg har sagt Eder,
er sandt."

Kort efter dette Besög kom det Joseph for Ore, at nogle af de
bitreste af hans Fjender, saasom William og Wilson Law m. fl., skulde
have sagt, at man Intet kunde bevise mod dem, at Loven ikke kunde naa
dem, men at Kugler og Krudt vilde, og de skulde ikke igjen forlade
Carthage i levende Live.

Som man udentvivl vil erindre, var den fornemste Grund, som
Guvernör Ford angav for at Joseph og de andre Brödre skulde tage til
Carthage, at de fckulde forhores for den samme Fredsdommer, der havde
udstedt Ordren til deres Paagribelse. Da imidlertid Brödrene stillede
sig i Forhor for Dommer Wells i Nauvoo, var denne Omstændighed
Anklagernes Hovedindvending, men da de nu havde dem i deres Magt i
Carthage, havde denne Indvending ikke længer nogen Vægt, hverken hos
Ford eller Authoriteterne, der gave Anledning til Ordrens Udstedelse.
Der fandtes nemlig i Carthage en större Fjende af "Mormonerne" end
Thomas Morrison, Ordrens Udsteder, og som foruden at være
Fredsdommer tillige var Kaptejn for de oprörske Carthage Greys. Hans Navn
var Robert F. Smith. Joseph, Hyrum og 13 andre Brödre bleve altsaa
tagne og fremforte for ham. For at opnaa sin Hensigt og faa Brödrene
kastede i Fængsel, opfordrede han dem til at stille et saa stort Belöb i
Kaution, at de, som han mente, umulig kunde skaffe det tilveje. Heri
blev han imidlertid storligen skuffet, thi John S. Fullmer, Edward
Hunter, Dan Jones, John Benbow og en Del Andre tilböde strax at gaa i
Sikkerhed for det fulde Belöb. Ikke saasnart var dette skeet, för han
hævede Retten og forlod Retssalen, uden at opfordre Joseph og Hyrum til
at forsvare sig mod Klagen for Höj forræderi, og forblev borte indtil silde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free