Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSlfcPH SMITHS LEVNETSLÖB.
385
ne paa disse Kandidater vare: Jolin C. Calhoun, Lewis Cass, Richard
M. Johnson, Henry Clay og Martin Van Buren. John C. Calhouns
Svar var særlig karakteristisk. Han var Nationens förste og mest
fremragende Talsmand for Læren om Statsrettigheder og svarede i Korthed,
at dersom han blev valgt, vilde han bestræbe sig paa at före Regjeringen
overensstemmende med de Forenede Staters Konstitution og Love, og da
disse ikke gjorde nogen Forskjel mellem Borgere af forskjellige
Troesbe-kjendelser, vilde han heller ikke gjöre nogen ; " men," tilföjede hau, "da
De hentyder til Sagen i Missouri, nöder Oprigtighed mig til at gjentage,
hvad jeg sagde Dem i Washington, at ifölge mine Anskuelser
vedkommer Sagen ikke Forbundsregjeringen,hvis Magt er indskrænket og bestemt."
Joseph sendte ham en Skrivelse som Svar paa dette Brev, hvori han
saa fuldstændig tilintetgjorde Calhouns Sofisteri, at hvorsomhelst den
læstes—og den vandt en meget vid Udbredelse—blev man slagen af den
store Modsætning mellem Calhouns snævre og indskrænkede Begreber
med Hensyn til Forbundsregjeringens Myndighed og de brede patriotiske
og virkelig nationale Anskuelser, som Joseph nærede.
Med Hensyn til Læren om Statsrettigheder bemærkede Joseph: "Denne
Lære tjener kun til at opfostre en vilkaarlig Pöbel. Den er et forråadnet
Aadsel—en Stank, som vil opstige som et Stankoffer for den Almægtige.
De skulle blive undertrykte, ligesom de have undertrykt os, ikke af
"Mormoner," men Andre, som ere ved Magten. De skulle drikke et
Drikoffer—den bitreste Bærme—ikke ved "Mormonernes" Haand, men
en slettere Kilde end dem selv. Gud skal forbande dem."
Ifölge Calhouns Theori havde Forbundsregjeringen ingen Ret til at
blande sig i nogen enkelt Stats Anliggender, langt mindre holde nogen
enkelt Ståt ansvarlig for dens Handlemaade ligeoverfor Individer eller
Samfund. Det er indlysende, at en saadan Lære tilintetgjör selve
Konstitutionens Grundvold og aabner Dören vidt for Uenighed, Strid og
Borgerkrig. Dersom en saadan Anskuelse var rigtig, vilde Konstitutionen
være til ingensomhelst Nytte. Den saa höjt lovpriste Union vilde kun
være en Samling af uafhængige Stater, hvori hver enkelt vilde beholde
sin Suverænitet og naarsomhelst kunne byde Hoved regjeringen
Trods-I Besiddelse af saadanne Anskuelser var det ikke saa underligt, at
Calhoun mente, at Forbundsregjeringen ingen Ret havde til at give de
Hellige Oprejsning for de mod dem begaaede Forseelser i Missouri. Ifölge
hans Lære var sidstnævnte Ståt fuldstændig uafhængig og maatte
overlades til sig selv, hvad dens Bedömmelse af Ret og Retfærdighed ved
Afstraffelsen af Forbrydelser, der maatte være begaaede inden dens
Omraade, angik. Dersom Guvernören og Statens Embedsmænd skulde finde
for godt at træde Lovene under Födder, anföre Pöbelhobe, myrde, plyndre
og udrydde en hel Del af dens Borgere i Lighed med, hvad der var
vederfaret de Sidste-Dages Hellige, kunde Forbundsregjeringen
Ingen-z
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
