Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPH SMITHS LEVNETS LÖ B.
299
dageisen af Enhver, som maatte gjöre Brud paa samme. De tolv
Apostler publiserede ligeledes en Epistel, i hvilken de i skarpe Udtryk
fordömte disse Forbrydelser og citerede fra Lærdommens og Pagtens Bog
for at vise, hvad Herren havde sagt om dem, som vilde röve og stjæle.
"Ifölge de Anskuelser," skriver "Juvenile Instructor," som endnu for
en stor Del ere herskende i Verden med Hensyn til en Profets Udseende
og Maade at optræde paa, maa en saadan bære et langt Skjæg, have langt
Haar og klæde sig paa en aparte Maade. Om han ikke vadsker sig eller
beskjærer sine Negle er det saameget bedre. Han maa ikke le eller være
munter. Naar han taler, maa hans Röst være dyb og alvorlig, og naar
han gaar, maa hans Gang være langsom og afmaalt. Om han bor i en
Hule, vil det behage mange Folk bedre, end om han boede i et Hus;
kortsagt han maa i enhver Henseende være forskjellig fra andre
Mennesker. Det var en Selvfölge, at Alle, som nærede slige Anskuelser om en
Profet, bleve höjligen skuffede ved Joseph, thi hvis en Profet skulde tale,
klæde sig og handle paa denne Maade, saa var han aldeles ulig en
saadan. Han havde intet Skjæg, brugte ikke langt Haar, var meget
renlig om sin Person, klædte sig smagfuldt, havde et behageligt Udseende,
et venligt Smil, et glad og muntert Væsen og var meget naturlig og lige
frem. Han var en stor Hader af Paatagenhed og langfjæset Hykleri
og mange ere de Historier, som fortælles om hans besynderlige Maade at
irettesætte Sligt paa. Han vidste, at hvad Mange anse for Synd, er ikke
Synd, og gjorde meget for at bortrydde Overtro og Bigotteri. Han
plejede undertiden at brydes, spille Bold og more sig ved forskjellige Slags
Legemsövelser, og vidste, at han ikke heri begik nogen Synd. Det er
ikke den sande Religions Bestemmelse at gjöre Mennesket sorgmodigt,
formindske dets Glæde og bringe det til at sukke og beklage sig eller
paatage sig et langt Ansigt, men at gjöre det lykkeligt. Dette önskede
Joseph at lære Folket, men i sit Forsög paa at gjöre dette, blev han
ligesom Frelseren paa hans Tid en Anstödssten for Hyklere og Vantro. De
kunde ikke forstaa ham; han angreb deres Fordomme og Traditioner. De
haarde Stöd, som Joseph saaledes tildelte Sektisme og paatagen
Gudsdyrkelse, have havt sine gode Fölger og have bidraget meget til at
forandre den herskende Anskuelse i Verden med Hensyn til disse Ting."
Den 20de Marts 1849 prædikede Joseph for en stor Forsamling i
Lunden nærved Templet. Windsor P. Lyons Barns Lig, som var lagt i
en Kiste og opstillet foran Forsamlingen, gav Anledning til en Del af
hans Bemærkninger, som her meddeles i Uddrag:
"Præsident Smith læste Aabenbaringens 14de Kapitel og sagde:
Ad-varselsrösten lyder igjen iblandt os og viser Usikkerheden af det
menneskelige Liv. Jeg har i mine ledige Öjeblikke tænkt meget over denne
Gjenstand og gjort mig selv det Spörgsmaal, hvorfor ^maa uskyldige Börn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
