Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263 JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB.
\
som engang havde været stolte af at vedkjende sig ham som deres Fader
og Ven, og hvilke sögte Raad hos ham, forenede sig med Sandhedens
Fjender og sögte hans Undergang, samt vilde have glædet sig over at se
den gamle, hæderværdige Mand indespærret i et Fangehul, men takket
være Gud, de fik ikke denne Glæde; ved Forsynets Styrelse undflyede
han dem, og efter i nogen Tid at have undgaaet sine Fjender,
begyndte og fuldförte han en Rejse paa 1000 Mile og bar med Taalmodighed
alle de Besværligheder, som vare uundgaaelig forbundne dermed. Efter
en Rejse, der varede i flere Uger, ankom lian lykkelig til Kjærnen af
Kirken i Far West, hvor han blev hjertelig modtagen af de Hellige»
der havde fundet et Tilflugtssted i det rige og frugtbare Caldwell County.
Der haabede han, ligesom de Hellige i Almindelighed gjorde, at
nyde Fredens Velsignelser. Der, omgiven af den frugtbare Jordbund
og de blomsterrige Enge, som saa rigelig erstatte Landmanden for hans
Arbejde og frembringe Græs i Overflödighed til Næring for de talrige
Hjorde, der bedække de vidtudstrakte Marker, haabede han at kunne
nyde det huslige Livs Bekvemmeligheder og Hygge.
Han havde imidlertid ikke længe næret dette glædelige Haab, forend
det igjen forsvandt; de Velsignelser, han atter havde begyndt at nyde, bleve
snart tagne fra ham, og Sorgens Bæger, der var fyldt til Overmaal, raktes
ham istedet, og det kan med Sandhed siges, at han, den hæderværdige
Olding, uddrak selve Bærmen, thi han saa ikke alene de Hellige
underkuede, mishandlede og nogle af dem myrdede, men den kjærlige og ömme
Fader maatte se—og ak ! hvilket smerteligt Syn maatte det ikke være for
ham,—at to af hans Sönner, som lian ventede Beskyttelse af, bleve
bortrevne fra deres huslige Kredse, fra deres grædende og adspredte
Familier af Uhyrer i Menneskeskikkelse, hvilke svore og truede at dræbe
dem, og havde gjerne önsket at farve deres Hænder i de Helliges Blod.
Dette var for meget at bære for hans stærkt rystede og nu aftagende
Konstitution, og uagtet hans Tillid til Gud var stor og hans Levnet
saadant, som det sommer sig en Kristen og Hellig, fölte han dog som
Menneske og Fader. Hans Helbred blev dengang rystet saaledes, at han
aldrig nogensinde flk den igjen. De Fölelser, som paa den Tid
giennem-krydsede hans Bryst, vare i Sandhed ikke af noget almindeligt Slags.
Hans dybe Kummer og Sjælslidelser vare altfor store til ikke at skade
hans Helbred, som fra den Tid begyndte at tage af i en usædvanlig
Grad.
Det er overflödigt at gaa længere tilbage i Tiden for at tale videre
om ham og hans bedagede Ledsagerinde, som trofast har delt hans Sorger
og Bekymringer. De Hellige ere vel bekjendte med de Lidelser, som
vor hensovede Ven og hans Hustru maatte udholde, da de flyttede fra
hint Undertrykkelsens Land. Det er tilstrækkeligt at sige, at han lyk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
