Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \
Væxt og særdeles godt proportioneret. Hans sædvanlige Vægt var
henved 200 Pund, og han var meget stærk og rastlos. "I sine yngre Dage,"
skiver Joseph, "var han bekjendt som En, der var usædvanlig dygtig til
at brydes, og ligesom Jakob brödes han aldrig med Nogen uden at kunne
kaste ham til Jorden. Han var meget godgjörende og aabnede sit Hus
for enhver Trængende. Medens han var i Quincy i Illinois underholdt
han Hundreder af de fattige Hellige, der havde taget sin Tilflugt derhen
paa Grund af Forfölgelserne i Missouri, og det uagtet han selv var
kommen dertil uden Penge,"
Hans Ligbegjæugelse foregik dem 15de, ved hvilken Lejlighed
fölgende Tale blev holdt af Ældste Robert B. Thompson:
"Den Lejlighed, som idag har bragt osjsammen, er af en
overordentlig Vigtighed, thi det er ikke bioten enkelt Familie, som sorger og græder
over denne Mands Död—over ham, hvis Ligbegjængelse vi idag
højtideligholde, men et helt Samfund, ja Tusinder ville idag sige: "En Fader i
Israel er gaaen bort."
Den Mand, som vi have været vante til at se op til som Patriark,
Fader og Raadgiver, er ikke mere iblandt de Dödelige; han har forladt
sit midlertidige Tabernakel, budt Farvel til den jordiske Skueplads, og
hans Aand, der nu er fri og ikke besværes af Noget, kan frit bevæge sig
i den Verden, hvor de Refærdiges og Fuldkommengjortes Aander bo, og
hvor Smerte og Sygdom, Gjenvordighed og Död ikke kunne trænge ind.
Vore Venner, som ere gaaede bort tidligere end denne vor hedengangne
og begrædte Fader, vare saadanne, som gjorde Livet behageligt for os,—
i hvis Selkab vi fandt saamegen Glæde, og hvilke udbredte en Glands
omkring sig i den Kreds, hvori de bevægede sig, og vi vare knyttede til
dem ved Venskabets hellige Baand. Deres Dyder og Venlighed ville
længe mindes af den sörgende Euke, den utröstelige Mand, de grædende
Börn og de næsten til Fortvivlelse af Sorg dybt nedböjede Forældre—
samt af en talrig Skare Bekjendte og Venner. Lig Stjernerne hist henne
paa Firmamentet skinnede de til Ære baade for sig selv og Kirken i de
forskjellige Virkekredse, hvori Forsynet havde sat dem, og vi föle os til«
böjelige til at blande vore Taarer med dem, som blive udgydte af deres
efterlevende Paarörende.
Vi forstaa imidlertid, at vi ved denne Lejlighed have lidt et
usædvanligt Tab, og fölgelig föle vi en endnu större Sorg over samme. Om
der nogensinde har været et Menneske, som har kunnet gjöre Fordring
paa*et Samfunds Hengivenhed, saa var dette Tilfældet med vor elskede
nu afdöde Broder. Hvis der nogensinde er indtruffet nogen Begivenhed,
som kunde opvække Sorg i Menneskets Sjæl og bringe Taarerne til at
flyde, saa maa visselig en saadan Lejlighed som denne være af en saadan
Beskaffenhed, thi vi kunne i Sandhed sige med Israels Konge: "En Fyr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
