Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPII SMITHS LEVNETSLØB.
139
bleve forte til et Gjæstgiversted, hvor det blev os tilladt at barbere os,
skifte Linned og indtage en Del Forfriskninger. Saasnart dette var
gjort, bleve vi i al Hast transporterede til Færgestedet og saa hurtigt som
mulig satte over Floden forud for Tropperne. Denne Bevægelse blev os
snart forklaret. Sandheden var, at General Clark nu var ankommen i
Nærheden af Handlingens Skueplads, og havde sendt et Expresbud for
at tage os fra General Wilson og hindre os fra at gaa til Jackson County»
idet begge Armeer vare Medbejlere om Æren af at besidde de
vidunderlige, eller efter deres Mening kongelige Fanger.
Clark og hans Tropper, som ikke vare ankomne til Staden Far West
för efter vor Afrejse, vare begjærlige efter at se de besynderlige Mænd, om
hvem det var bleven fortalt, at de havde vendt op og ned paa Verden, og
komme i Besiddelse af et saa vidunderligt Sejersbytte eller selv blive
istand til at bibringe dem Dödsstödet. Paa den anden Side havde
Wilson og hans Brigade besluttet at fremvise os gjennem Independences
Gader som et synligt Tegn paa deres egne Bedrifter. Det var altsaa
Aarsagen, hvorfor de nægtede at overgive os til General Clark og sendte
os afsted saa hurtigt som mulig i Forvejen. Efter derpaa at have
mar-scheret omtrent en Mil, sloge vi Lejr for Natten ude paa Orkenen med
omtrent 30 Soldater til vor Bevogtning. Resten satte over först Dagen
efter.
Næste Morgen, som var en Söndag, besögte flere af de
omkringboende Borgere os. En af deres Damer kom hen til os og spurgte
troskyldigt Soldaterne, hvem af Fangerne var den Gud, "Mormonerne"
tilbade. En af Vagten pegede paa Joseph med et betydningsfuldt Smil og
sagde: "Det er ham der!" Damen henvendte sig derpaa til Joseph og
spurgte, om han udgav sig for at være Gud og Frelseren.
Smil ikke, kjære Læser, over disse stakkels enfoldige Menneskers
Uvidenhed, som paa Grund af en fordærvet Presses og Prædikestols
An-strængelser, ere holdte i Uvidenhed og bragte til at tro paa enhver mulig
Urimelighed med Hensyn til de Helliges Kirke. Joseph svarede, at han
ikke udgav sig for Andet end et Menneske og en Saliggjörelsens
Forkynder, udsendt af Jesus Kristus for at prædike Evangeliet. Efterat have
udtrykt sin Overraskelse herover, begyndte Damen at udspörge om den
særlige Beskaffenhed af det Evangelium, som han og hans Kirke lærte.
De Besögende og Soldaterne begyndte nu at samle sig omkring os, og
Joseph holdt en Tale til dem, hvori han fremsatte Læren om Tro paa
Jesum Kristum, Omvendelse og Daab til Syndsforladelse og den
Hellig-Aands Gave ved Haandspaalæggelse og Bön i Jesu Navn.
Alle syntes forbausede, og Damen gik grædende bort, prisede Gud
for Sandheden og bad höjt, at Herren vilde velsigne og befrie Fangerne."
Saaledes opfyldtes en Profeti, som Joseph nogle Maaneder i
Forvejen havde udtalt offentlig, nemlig, at en Tale skulde blive holdt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
