- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
112

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \

beskrive det Arbejde, de Forsagelser og den Æugstelse, som de havde
udstaaet, der havde arbejdet paa at opföre dette Huses Mure, og tilföjede,
at der var dem, som havde vædet dem med Taarer i Nattens tause
Skygger, medens de bade til Himmelens Gud, at han vilde beskytte dem og
standse de vanhellige Hænder paa samvittighedslöse Undertrykkere, som
havde utalt den Forudsigelse, da Grundvolden blev lagt, at Murene
aldrig skulde blive fuldforte.

Med Hentydning paa sin Hovedtext anförte Taleren, at der i
Frelserens Dage var Synagoger, hvor Jöderne tilbade Gud, og foruden disse
det prægtige Tempel i Jerusalem; dog da En ved en vis Lejlighed
foreslog at fölge ham, hvorsomhelst han gik, udbrod han, som var Arving til
alle Ting, ligesom En, der i sin Sjæls Bitterhed föler sin fornedrende
Fattigdom: "Rævene have Huler og Himmelens Fugle Reder, men
Menneskens Sön har ikke det, hvortil han kan helde sit Hoved." Heraf
drog Taleren den Slutning, at den Höjeste ikke skrev sit Navn der eller
antog deres Dyrkelse, som opsendte deres Lofter og Tilbedelse der. Dette
var öjensynlig af den Kjendsgjerning, at de ikke vilde annamme
Frelseren, men stödte ham ud af deres Midte, raabende: "Bort med ham!
korsfæst ham! korsfæst ham!" Det var derfor klart,at hansAand ikke boede i dem.
De vare de udartede Sönner af ædle Forfædre, men de havde forlænge
siden dræbt Profeterne og Seerne, ved hvem Herren aabenbarede sig til
Menneskenes Börn. De vare ikke ledede ved Aabenbaring. Dette, sagde
Taleren, var den store Vanskelighed iblandt dem—deres Vantro paa ny
Aabenbaring.

Han bemærkede endvidere, at deres Vantro paa ny Aabenbaring
var Midlet til at dele hin Slægt i de forskjellige Sekter og Partier, som
da existerede. De vare oprigtige Tilbedere, men deres Dyrkelse var
hverken fordret af dem eller antaget af Gud. Frelseren selv, som
kjendte alle Menneskers Hjerter, kaldte dem en Slægt af Ögleunger. Det
var et afgjörende Bevis i hans Tanker, at som der var Farisæer,
Saddu-sæer, Herodianer, Essæer og mange andre afvigende Sekter, bleve de
styrede af Menneskebud og Forskrifter, og enhver af dem havde noget
Særegent ved sig, men alle vare enige om een Ting, nemlig at modstaa og
for-fölge Frelseren.

Han greb her Lejligheden til at bemærke, at en saadan
Splidagtighed i Fölelsen altid vilde opstaa, naar Folk ikke blev ledet ved ny
Aabenbaring. Dette bragte ham til den uomstödelige Slutning, at den
nærværende Tids forskjellige Sekter hvilede under den samme Fordömmelse,
som dem, der existerede samtidig med Frelseren, thi de udviste den
samme Aand.

Han indrommede, at der var mange Huse, mange tilstrækkelig store,
byggede til Gudsdyrkelse, men ikke et eneste paa hele Jordens Overflade
undtagen dette var bygget ved guddommelig Aabenbaring’; og var det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free