- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
21

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 .JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB.



undervise og belære saamange, som sögte at komme til Kundskab om
Sandheden.

Medens vi arbejdede paa Oversættelsen, opdagede vi, at der skulde
beskikkes tre særdeles Vidner af Herren til at se Pladerne, som dette
Værk (Mormons Bog) blev oversat fra, og at disse tre Vidner skulde
bære Vidnesbyrd om samme, hvilket vil findes omtalt i Mormons Bog,
Side 530. Næsten umiddelbart efter, at vi havde gjort denne Opdagelse,
önskede Oliver Cowdery, David Whitmer og den foromtalte Martin
Harris, som var kommen for at se, hvorledes det gik med Arbejdet, at
jeg skulde adspörge Herren, om det ikke maatte blive dem forundt at
være disse tre særdeles Vidner, og de. bleve saameget længselsfulde og
bade mig saa indstændig derom, at ieg tilsidst gav efter, og ved Urim og
Thummim erholdt fölgende Aabenbaring af Herren til dem. (Se Pagtens
Bog, 42de Stykke.)

Ikke mange Dage efter, at ovennævnte Befaling blev given, bleve vi
Fire, nemlig Martin Harris, David Whitmer, Oliver Cowdery og mig selv
enige om at gaa ind i Skoven og forsöge ved ivrig og ydmyg Bon at faa
det, som var lovet i Aabenbaringen, nemlig at maatte faa Pladerne at se
osv. Fölgelig valgte vi en Skov, som var bekvem atkomme til fra
Whit-mers Hus, og begave os didhen, knælede ned og begyndte at bede i
megen Tro til den almægtige Gud, at han vilde opfylde disse
Forjættelser. Efter forudgaaende Bestemmelse begyndte jeg först med lydelig
Bön til vor himmelske Fader og efterfulgtes af hver af de Andre i Rad,
men vi erholdt intet Svar eller Tegn paa guddommeligt Velbehag, hvorfor
vi gjentoge vor Bön i samme Orden som för, men Udfaldet var det samme
som förste Gang. Efter dette vort andet forgjæves Forsög udlod
Martin Harris sig med, at han vilde unddrage sig fra os, da han, som han
selv ytrede, troede, at hans Nærværelse var Aarsagen til, at vi ikke fik,
hvad vi bade om, og fölgelig forlod han os, hvorefter vi knælede ned
igjen, og vi havde ikke bedet mange Minuter, för vi saa et Lys ovenover
os i Luften, som var overordentlig klart, og se en Guds Engel stod foran
os, og i sin Haand holdt han de Plader, som vi havde bedet om, at disse
maatte se. Han vendte Bladene, eet ad Gangen, saa at vi kunde se dem
og tydelig skjelne den derpaa indgraverede Skrift. Derpaa henvendte
han sig til David Whitmer, sigende: " David, velsignet er Herren og den,
der holder hans Bud," hvorefter vi hörte en Röst fra det klare Lys
ovenover os, sigende: "Disse Plader bleve aabenbarede ved Guds Kraft, og
de ere oversatte ved Guds Kraft. Oversættelsen, som I have seet, ei
rig-tig, og jeg befaler Eder at bære Vidnesbyrd om, hvad I nu se og höre."
Jeg forlod nu David og Oliver, og gik hen for at opsöge Martin Harris,
som jeg fandt i betydelig Afstand, ivrigt bedende; dog fortalte han mig
snart, at Herren havde endnu ikke bönhört ham, og bad mig alvorligt
om at forene mig med ham i Bön, at han maatte nyde de Velsignelser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free