- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
338

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

.JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB,

TILLÆG.

SEX OG TREDIVTE KAPITEL.

Oliver Cowdery. — Hans Ungdomsdage. — Første Bekjendtskab med Profeten
Joseph. — Han nedskriver Oversættelsen af Mormons Bog. — Indtager
fremragende Stillinger i Samfundet. — Ser Frelseren og samtaler med Engle. —
Udelukkes af Kirken, men forbliver tro og urokkelig i sit Vidnesbyrd
angaaende Mormons Bogs Sandhed. — Forener sig atter med de Hellige og dør
standhaftig i Troen. — Andres Vidnesbyrd om Oliver Cowdery.

Oliver Cowdery, et af de tre Vidner til Mormons Bog, blev fød1’
den Sdie Okt. 1806 i Byen Wells, Rut!and County, Vermont, men
blev hovedsagelig opdraget i Poultney i samme County, hvor hen hans
Fader flyttede, da Oliver var omtrent tre Aar gammel. Omtrent i
Aaret 1825 flyttede Oliver til Staten New York, hvor hans ældre
Brødre, der vare gifte, allerede havde opslaaet deres Bopæl, og
omtrent to Aar senere flyttede hans Fader ogsaa til nævnte Ståt.

Oliver var beskjæftiget som Handelsbetjent i en Butik indtil
Vinteren 1828—29, da han flk Ansættelse som Skolelærer i Byen
Manchester, Ontario County, New York, ni Mil fra hans Faders Hus.
Der stiftede han først Bekjendstkab med Joseph Smith sen. (Profeten
Josephs Fader), hvis Børn gik i Skole i Manchester, og Oliver var
Kostgænger i Familien Smiths Hus en kort Tid; her kom han til
Kundskab om, hvorledes den unge Joseph var kommen i Besiddelse
af de Plader, hvorfra Mormons Bog senere oversattes. Oliver blev
strax meget interesseret i Sagen og besluttede at gjøre sig nærmere
bekjendt med de dermed forbundne Omstændigheder. Han bad
ligeledes til Herren om at oplyse hans Sind desangaaende, og en Aften,
efter at han havde begivet sig til Hvile, blev det i en Drøm
tilkjende-givet ham, at det, der var bleven ham fortalt med Hensyn til
Pladerne, var sandt. Han besluttede derpaa at aflægge den unge Joseph
et Besøg i Harmony, Pennsylvanien, hvor hen denne var flyttet paa
Grund af de Forfølgelser, han havde været underkastet i Staten New
York. Oliver begav sig strax paa Rejsen og traf for første Gang i
sit Liv sammen med Joseph i Harmony den 5te April 1829. Dette
Møde blev under et kjærligt Forsyns Styrelse senere af stor
Betydning. Joseph havde allerede været i Besiddelse af Pladerne i nogen
Tid, men kunde ikke fortsætte Oversættelsesarbejdet, fordi han
manglede en Skriver. I Oliver Cowdery fandt Joseph den rette Mand til
at hjælpe sig med Oversættelsen, og to Dage efter hans Ankomst
begyndte den unge Profet at oversætte Mormons Bog ved Hjælp af
Oliver Cowdery som Skriver. Nogle Dage senere modtog Joseph en
Aabenbaring, hvori Oliver blev nærmere gjort bekjendt med sine
Pligter. (Pagtens Bog, 6te Kap.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free