Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 £ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
245
vasker sig eller beskjærer sine Negle, er det saa meget bedre. Han
maa ikke le eller være munter. Naar han taler, maa hans Røst være
dyb og alvorlig, og naar han gaar, maa hans Gang være langsom
og afmaalt. Om han bor i en Hule. vil det tiltale mange Folk mere,
end om han boede i et Hus; kort sagt, han maa i enhver Henseende
være forskjellig fra andre Mennesker. Det er en Selvfølge, at Alle,
som nærede slige Anskuelser om en Profet, bleve højligen skuffede
ved Joseph; thi hvis en Profet skulde tale, klæde sig og handle paa
denne Maade, saa var han aldeles ulig en saadan. Han havde intet
Skjæg, ikke langt Haar, var meget renlig med sin Person, klædte sig
smagfuldt, havde et behageligt Udseende, et venligt Smil, et glad
og muntert Væsen og var meget naturlig og ligefrem. Han var en
stor Hader af alt paataget og skinhelligt Hykleri, og mange ere de
Historier, som fortælles om hans besynderlige Maade at irettesætte
Sligt paa. Han plejede undertiden at brydes, spille Bold og more
sig ved forskjellige Slags Legemsøvelser, og han vidste, at han ikke
derved begik nogen Synd. Det er ikke den sande Religions
Bestemmelse at gjøre Mennesket sørgmodigt, formindske dets Glæde og
bringe det til at sukke og beklage sig eller paatage sig et langt
Ansigt, men derimod at gjøre det lykkeligt. Dette ønskede Joseph at
lære Folket, men i sit Forsøg herpaa blev han ligesom Frelseren
paa sin Tid en Anstødssten for Hyklere og Vantro. De fattede ham
ikke; han angreb deres Fordomme og Traditioner. De haarde Stød,
som Joseph saaledes tildelte Sektisme og paatagen Gudsdyrkelse,
have havt sine gode Følger og have bidraget meget til at forandre
den herskende Anskuelse i Verden med Hensyn til disse Ting.«
Den 17de Marts 1842 paabegyndtes Organisationen af »Nauvoo
Fe-male Relief Soeiety« (Nauvoo kvindelige Hjælpeforening), hvis Øjemed
var at hjælpe de Fattige, pleje de Syge, lindre Enkens og det
faderløse Barns Nød samt udøve ethvert godt og ædelt Princip. Emma
Smith, Josephs Hustru, valgtes til Præsident, Elizabeth N. Whitney
og Sarah M. Cleveland til hendes Raadgivere, Elvira Cail til
Kasserer og Eliza R. Snow til Sekretær. Den Virksomhed, som de udøvede,
var temmelig betydelig og voxede med hver Dag, eftersom
Tilstrømningen af Hellige til Nauvoo fra næsten enhver Del af de Forenede
Stater og de britiske Øer paa den Tid var meget stor. Nauvoo
kvindelige Hjælpeforening var Forløberen for de mange hundrede
Hjælpeforeninger af samme Slags, som nu findes overalt i Verden, hvor
de Sidste-Dages Hellige have Stave eller Grene.
Den 20de Marts prædikede Joseph for en stor Forsamling i Lunden
nær ved Templet. Kisten, hvori Windsor P. Lyons Barns Lig var
lagt, og som sattes foran Forsamlingen, gav Anledning til en Del af
hans Bemærkninger, som her meddeles i Uddrag:
»Præsident Smith læste Aabenbaringens 14de Kapitel og sagde:
Den advarende Røst lyder igjen iblandt os og viser det menneskelige
Livs Usikkerhed. Jeg har i mine ledige Øjelikke tænkt meget over
denne Gjenstand og gjort mig selv det Spørgsmaal: Hvorfor blive
smaa, uskyldige Børn tagne fra os — særlig de, som synes at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
