- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
225

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

225

bukkede under for sine Lidelser. Ved sin Død var han
Brigade-General for Nauvoo-Legionens Iste Kohorte og Medlem af
Kommunalbestyrelsen i Nauvoo. Ligesom Joseph og sine øvrige Brødre var han
en stærk og velbygget Mand, temmelig rank af Væxt, med blondt
Haar, og 6 Fod 4 Tommer hoj. Han var meget afholdt af Alle, som
kjendte ham, thi han var særdeles forstandig af sin Alder, og hans
Død var et haardt Slag for hans Familie og Venner.

Efter de Tolvs Tilbagekomst fra deres Mission til England
opfordrede Joseph dem til at overtage Byrden af Kirkens Forretninger i
Nauvoo, navnlig med Hensyn til Salget af Kirkens Landejendomme.
I en speciel Konference, som kort efter holdtes, ytrede Joseph, at
Tiden nu var kommen, da de Tolv skulde indtage deres Pladser
nærmest det Første Præsidentskab, og at det var deres Pligt at paase
Emigranternes Nedsættelse samt varetage Kirkens Forretninger i de
forskjellige Staver og hjælpe til at fremrulle Riget med Sejr blandt
Nationerne. De havde været trofaste og baaret Dagens Byrde og
Hede, og det var ikke mere end ret og billigt, at de nu skulde have
Lejlighed til at sørge for sig selv og deres Familier og paa samme
Tid afløse ham, saa at han atter kunde fortsætte sin Oversættelse.

Den 12te August blev Nauvoo besøgt af et betydeligt Antal
Sac-og Fox-Indianere, som kom for at se og tale med Joseph. Et
Musikkorps og en Troppeafdeling blev beordret til at modtage dem ved
Landingsstedet og ledsage dem til Lunden, hvor Forsamlingerne i
Almindelighed holdtes, men de nægtede at gaa iland, førend Joseph selv
kom tilstede. Han gik derfor ned til Færgestedet og mødte Keo-kuk,
Kis-ku-kosh, Appenoose og omtrent 150 andre Høvdinger og Krigere
tilligemed deres Familier; han ledsagede dem til Lunden, hvor han
underrettede dem om mange Ting, som Herren havde aabenbaret for ham
angaaende deres Fædre og de Forjættelser, som bleve givne
angaaende dem i Mormons Bog, og han raadede dem til at holde op med
at bekrige og dræbe hverandre indbyrdes samt til at holde Fred med
de Hvide, hvilket blev oversat for dem ved en Tolk. Keokuk, deres
fornemste Høvding, svarede, at han i sit Telt havde en Mormons
Bog, som Joseph for flere Aar siden havde givet ham. »Jeg tror,«
sagde han, »De er en stor og god Mand. Jeg ser vild ud, men jeg
er dog ogsaa en Søn af den Store Aand. Jeg har hørt Deres Raad,
og jeg og Mine ønske at holde op med at krige og ville følge de
gode Raad, De har givet os.« Efter Samtalen bleve de opvartede af
Brødrene med Mad og Frugt, og de viste til Gjengjæld en Prøve
paa deres Dans.

Den 25de August døde Ældste Oliver Granger, en af Kirkens
dygtigste Forretningsmænd, i en Alder af 49 Aar i Kirtland, Ohio, og
den 27de s. M. døde ligeledes Ældste Robert B. Thompson paa sin
Bopæl i Nauvoo, 29 Aar gammel, i fuldt Haab om en herlig
Opstandelse. Han havde været Medredaktør af »The Times and Seasons«,
Oberst i Nauvoo-Legionen og havde skrevet meget baade for Joseph
og Kirken.

Den 2den Okt. blev Grundstenen til Nauvoo-Hus lagt af Joseph
og hans Raadgivere. Et Aktieselskab dannedes med en Kapital af

12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free