- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
217

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 £ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

217

kræve. Fra denne Konference begave Brødrene sig til deres
beskikkede Arbejdsmarker.

Præsident Young ledsagede Wilford Woodruff til Herefardshire,
som paa den Tid var den vigtigste Arbejdsmark i den britiske
Mission, og erholdt der de fleste Penge til Udgivelsen af Mormons Bog
og Salmebogen. En Broder ved Navn John Benbow forstrakte ham
saaledes med 250 Pund Sterling og Broder Kingston med 100 Pund.

Parley P. Pratt rejste til Manchester, hvor han strax gjorde
Forberedelser til Udgivelsen af »The Millennial Star«, hvis første Nummer
udkom den 27de Maj 1840. Orson Pratt rejste til Skotland og
oprettede efter nogen Tids Forløb en Gren i Edinburgh, medens John
Taylor fortsatte sin Virksomhed i Liverpool med meget Held. Siden
lykkedes det ham ogsaa at aabne Evangeliets Dør i Irland og paa
Øen Man i det irske Hav.

I Begyndelsen af Juni organiserede Brigham Young og Heber C.
Kimball det første Selskab af Hellige, som udvandrede fra England.
Hele Selskabet bestod af 41 Sjæle og stod under Ledelse af Ældste
John Moon; det afsejlede fra Liverpool den 6te Juni. Dette var de
første Frugter fra et fremmed Land — Forløberen for den store Skare,
der i Tidens Løb skulde følge efter.

Den 6te Juli afholdtes en anden General-Konference i »The
Carpenters’ Hall« (Tømmermandshallen) i Manchester, en Sal, som
kunde rumme flere tusinde Personer. I denne Konference bleve 41
Grene repræsenterede med et Medlemantal af 2513 foruden
Præstedømmet, som udgjorde 56 Ældster, 126 Præster, 61 Lærere og 13
Diakoner, hvilket udviste en Forøgelse i tre Maaneder af 842
Medlemmer, 22 Ældster, 74 Præster, 23 Lærere og 5 Diakoner. Komiteen
var netop bleven færdig med Trykningen af den ny Salmebog, som
nu blev anbefalet til Forsamlingen og ved enstemmigt Votum
antagen. Tyve af de indfødte Ældster tilbøde frivilligt at ofre deres
Tid i Evangeliets Tjeneste. Strax efter Afholdelsen af denne
Konference rejste Parley P. Pratt tilbage til New York for at hente sin
Familie, fra hvilken Rejse han først kom tilbage i Oktober Maaned.
Under hans Fraværelse forestod Præsident Young, assisteret af
Wil-lard Richards, Udgivelsen af *The Millennial Star«. I September
organiseredes det andet Selskab af Emigranter, bestaaende af 200
Sjæle under Theodore Turlevs Ledelse, og afsejlede med Skibet »North
America« fra Liverpool den 8de.

Ved denne Tid begave Ældsterne Kimball, Woodruff og Smith sig
til London for at tilbyde Hovedstadens Indvaanere Evangeliets Fylde.
Her tilbragte de ti Dage med at besøge de forskjellige Samfunds
Præster, Prædikanter og Andre, og bede dem om Tilladelse til at
prædike i deres Kapeller, men da de bestandig fik et haanligt Afslag,
besluttede de ligesom Jonas at prædike under aaben Himmel.
Saaledes gik de den 30te August 1840 hen til Smithfield Torv (til den
samme Plet, hvor John Rodgers var bleven brændt), i den Hensigt
at prædike der Kl. 10 Form., men en Politibetjent underrettede dem
om, at Lordmayoren havde udgivet et Forbud mod al Prædiken paa
aaben Gade i selve Staden. En Hr. Connor traadte derpaa frem og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free