- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
179

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

179

Enhver, der besidder den Helligaand, kan tale om de Ting, der høre Guds
Rige til, ligesaa godt i sit Modersmaal som i et fremmed Sprog, thi Troen
kommer ikke derved, at kraftige Gjerninger eller Tegn udføres, men ved
Forkyndelsen af Guds Ord.

Læren om de Dødes Opstandelse og den evige Dom bør prædikes som et
af Jesu Kristi Evangeliums første Principer. * * •

En Evangelist er en Patriark, det er, den ældste Mand af Josephs Stamme
eller af Abrahams Afkom. Hvor som helst Kristi Kirke er oprettet paa Jor
den, bør der være en Patriark til Nytte for de Helliges Afkom, ligesom
Tilfældet var med Jakob, der gav sine patriarkalske Velsignelser til sine Sønner.«

I en Forsamling, som blev afholdt i Nauvoo den 2den Juli,
velsignede Joseph Wilford Woodruff og George A. Smith, som nylig vare
blevne kaldte til Apostelembedet, samt Theodore Turley, en af de
Halvfjerds, hvorefter han holdt en lærerig Tale, hvoraf det Følgende
er et Udtog:

»Lader Barmhjertighed altid gjøre sig gjældende hos eder, og værer villige
til at tilgive eders Broder, saa snart I se Tegn paa Omvendelse hos ham.
Skulde vi tilgive vor Broder, ja endog vore Fjender, førend han omvender sig
eller beder om Tilgivelse, vil vor himmelske Fader være ligesaa naadig mod os.

De tolv Apostle, saa vel som alle de Hellige, bør være rede til at bekjende
alle deres Svagheder og Fejl og ikke holde den mindste af dem skjult; de
Tolv bør være ydmyge, ikke hovmodige eller stolte, og ej heller bør den Ene
søge at overgaa den Anden, men altid handle saaledes, at det kan tjene dem
alle til Gavn; de bør bede for hinanden, ære deres Broder og ikke bagtale
ham eller tale ilde om hans Navn. Hvorfor vil ikke Mennesket, i Stedet for
at lære Alt ved tung Erfaring, lære Visdom af de mange Vidnesbyrd og
Exempler, som ere givne i vore Dage. Mon de to Brødre, som nu ere ordinerede
til at være Apostle, i Stedet for de to, som ere frafaldne, ville begynde at
ophøje sig, indtil de styrte sig i Fordærvelsens Gab, og derpaa vade gjennem
Mørkets og Elendighedens Dynd, lig Judas, og undergaa Satans Tugtelse,
saasom nogle af de Tolvs Kvorum allerede have gjort, eller ville de lære
Visdom og vandre fremad i Ydmyghed? Jeg haaber og beder til Gud, at de maa
lære Visdom og holde sig ydmyge for Gud, vor Fader.

Naar de Tolv eller andre Vidner fremstaa for Forsamlinger, det være sig
paa et hvilket som helst Sted paa Jorden, og de prædike ved Guds Aands
Kraft, og Folket forundrer sig derover og siger: »Den Mand har holdt en
herlig og fyndig Tale«, da lad den Mand eller de Mænd tage sig i Agt for
ikke at tilskrive sig selv Æren derfor; men lad dem erindre, at de skulle
holde sig ydmyge og give Gud og Lammet Æren; thi det er ved det hellige
Præstedømmes Kraft og ved Aandens Indskydelse, de tale. Er Mennesket vel
Andet end Støv? Eller fra hvem faar han sin Kraft og sine Velsignelser uden
fra Gud?

Derfor, I tolv Apostle, lægger nøje Mærke til, hvad jeg sagde, og bruger
Visdom for Kristi og eders egen Sjæls Frelses Skyld. I ere ikke udsendte for
at blive belærte, men for at belære. Værer ydmyge, sagtmodige og trofaste,
thi denne er en Dag til Advarsel og ikke til mange Ord. Værer ærlige og op
rigtige, og værer ikke Øjentjenere, men værer aabne og frimodige i al eders
Vandel.«

Følgende er et kort Uddrag af en længere Forklaring, som Joseph
gav om Præstedømmet og forskjellige af Kirkens Lærdomme:

»Præstedømmet blev først givet til Adam; han erholdt det første
Præsidentskab og var i Besiddelse af dets Nøgler fra Slægt til Slægt.
Han modtog det i Skabelsens Morgen. * * * Vi læse i 1ste Mosebog,
at han fik Herredømmet over hver levende Skabning. Han er Mikael,
Erkeengelen, som omtales i Skrifterne. Derefter blev Noah beskikket
til den guddommelige Myndighed; han er Gabriel og har Myndighed

12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free