Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
141
Orden. David Evans opdagede dem samtidigt, og da han saa’ deres
overlegne Antal (der var 240 Mand, ifølge deres egen Beretning),
svang han sin Hat og raabte om Fred. Dette toge de ingen Notits
af, men rykkede stedse nærmere, og deres Anfører Hr. Nehemiah
Comstock affyrede sit Gevær; derpaa fulgte en Pause af ti eller tolv
Sekunder, hvorefter Hoben paa en Gang affyrede henved hundrede
Skud, sigtende paa et Grovsmedeværksted, i hvilket vore Venner havde
søgt Skjul. Dog trængte de Angribende saa langt frem t-il Værkstedet,
at de ganske mageligt igjennem Hullerne mellem de paa hinanden
lagte Blokke, hvoraf Smedien var opført, kunde sigte paa dem, der
vare flygtede der hen, for at finde Beskyttelse mod deres Morderes
Ild. Noget længere borte fra Smedien boede flere Familier i Telte,
hvis Liv vare givne til Pris; og midt i Kugleregnen flyede de i
forskjellige Retninger til Skoven. Efter at jeg nogle Minuter havde staaet
ubevægelig og betragtet denne blodige Scene og blev vaer, at jeg selv
svævede i den største Fare, idet Kuglerne allerede naaede det Hus,
i hvilket vi vare, saa anbefalede jeg min Familie til Himmelens
Beskyttelse og forlod Huset fra Bagsiden. Jeg skjulte min Familie saa
godt jeg kunde, og fulgte derpaa tre af mine Brødre, som vare
undslupne fra Værkstedet, og løb opad Stien over Bakken. Medens vi
saaledes flygtede, bleve vi opdagede af den forfølgende Pøbel, som
sendte Kugler efter os, indtil vi naaede Toppen. Ved Nedstigningen
af Bakken skjulte jeg mig i et tæt Krat, hvor jeg laa indtil Kl. 8
om Aftenen, paa hvilken Tid jeg hørte en kvindelig Stemme, der
i en svag Tone kaldte mig ved Navn og sagde til mig, at
Forfølgerne vare dragne bort, og at der ingen Fare var. Jeg forlod strax
mit Skjul og ilede til Benjamin Lewis’s Hus, hvor jeg traf min
Familie (der var flygtet der hen) i Sikkerhed; dog fandt jeg to af
mine Venner dødelig saarede, hvoraf den ene døde førend den
kommende Morgen. Her tilbragte vi da denne Rædselsnat i dyb og
smertelig Betragtning over den forløbne Aftens Begivenheder.
Saa snart Dagen frembrød, ilede jeg og 4 eller 5 Andre, som vare
slupne med Livet fra dette frygtelige Blodbad, til Møllen, for at
erfare vore Venners Tilstand, hvis Skjæbne vi desværre kun altfor
godt anede. Da vi ankom til Hr. Hauns Hus, fandt vi ved Bagsiden
af samme Hr. Merricks afsjælede Legeme og ved Forsiden Hr. McBrides
Lig, der fra Hoved til Fødder i Ordets bogstavelige Forstand var
sønderhakket. Jomfru Rebecca Judd, der havde været Øjenvidne,
fortalte os, at han var bleven skudt med sit eget Gevær, og at Hr.
Rogers fra Daviess County, som ejer en Færge ved Grand-Floden,
derpaa saa grusomt havde tilredt ham med en Le og senere endog
pralet af denne sin barbariske Handling. Hr. Yorks Lig fandt vi i
samme Hus. Efter at have betragtet Ligene, ilede vi til
Grovsmedeværkstedet, hvor vi fandt ni af vore Brødre, af hvilke otte allerede
vare hensovede; den niende, Hr. Cox fra Indiana, laa i Dødskampen
og døde kort efter. Vi gjorde strax Forberedelser til at faa dem
begravede, men denne sidste Venskab3tjeneste, som vi vare vore afdøde
Venners jordiske Levninger skyldige, maatte udføres i største Hast,
og uden de sædvanlige Anstandsceremonier; thi vi vare hvert Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
