- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
81

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

81

Hellige, der vare uddrevne fra Jackson County, boede; men flere
mindre Uheld tilstødte dem paa Vejen, saa at de, efter at have rejst
omtrent 15 Mile, tilsidst bleve nødsagede til at slaa Lejr paa en
Bakke mellem to Grene af Fishing-Floden. Ikke saa snart havde de
opslaaet deres Telte og beredt sig til at tilbringe Natten paa dette
Sted, før en forfærdelig Storm med Regn og Hagl, ledsaget af
Torden og Lynild, begyndte at rase og vedblev hele Natten igjennem.
Det syntes, som om selve Himmelens Kræfter vare satte i
Bevægelse for at forsvare den lille Skare af Hellige, der stod under
Profeten Josephs Ledelse.

Jackson-Pøbelen, som havde samlet sig i den Hensigt at ville dræbe
»Joe Smith og hans Hær«, var netop i Færd med at sætte over
Missouri-Floden til Clay County, hvor de havde isinde at forene deres
Kræfter med en anden Pøbelhob fra Richmond, Ray County, og den
første Ladning paa 40 Mand var allerede landsat, da denne
frygtelige Storm brød løs. Hagelen var saa vedholdende og stærk paa
Pøbelens Side, at den slog Huller i deres Hatte, brød Grene af Træerne
og fik deres Heste til at løbe løbsk. En af dem blev endog dræbt
ai Lynilden, og i Stedet for at fortsætte Fjendtlighederne vendte de
40 Mand næste Dag tilbage til Jackson County, overtydede om,
ligesom hine Overlevende af det druknede Kompagni, at naar Jehova
strider, er det raadeligst at være fraværende. Den eneste
Ubehagelighed, som Lejren led ved dette Uvejr, var, at en Del Telte blæste
om, og at Brødrene bleve noget gjennemblødte af Regnen. Aftenen
før Stormen naaede Vandet i Big Fishing-Floden kun til en Mands
Ankler, men næste Morgen var det over 40 Fod dybt. Pøbelen svor,
at Vandet i Little Fishing-Floden steg 30 Fod i 30 Minuter.

Den 21de blev Lejren besøgt af Oberst Sconce og to andre ledende
Mænd fra Rav County, som kom for at tale med Brødrene og
forhøre sig om deres Hensigter. »Jeg ser,« sagde Obersten, »at der er
en almægtig Kraft, som beskytter dette Folk; thi da jeg brød op fra
Richmond i Ray County med et Kompagni væbnede Mænd og med
den faste Beslutning at ville ødelægge eder, rejste der sig en
forfærdelig Storm, som hindrede mig i at naa eder.« Da han først traadte
ind i Lejren, blev han greben af en saadan Frygt, at han nødtes til
at sætte sig ned for at fatte sig, og da han havde meddelt Hensigten
med sit Besøg, rejste Joseph sig og gav en Beretning om de Helliges
Lidelser i Jackson County, om deres Forfølgelser i Almindelighed for
deres Religions Skyld og om Øjemedet med deres Komme til
Missouri, nemlig om mulig at skaffe deres Brødre Ret og gjenindsætte
dem paa deres Ejendomme i Jackson County. Da Joseph havde endt
sin Tale, som endog havde frembragt Taarer i de Fremmedes Øjne,
rejste de sig og rakte ham Haanden til Afsked, idet de sagde, at de
vilde bruge deres Indflydelse for at dæmpe den Ophidselse, der overalt
herskede imod dem. Derpaa toge de bort og rede siden omkring blandt
Folket og gjorde sig utrættelig Flid for at bilægge Ophidselsen.

Paa Foranledning af Cornelius Gillium, Landsdommer for Clay
County, lod derpaa Joseph og adskillige andre af Brødrene en
Meddelelse indrykke i et Blad, kaldet »Missouri Enquirer«, hvori de cirku-

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free