- Project Runeberg -  Kirkens Historie. Fra Profeten Josephs Död, tilligemed En Kirkehistorisk Kronologi /
135

(1883) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KIRKENS HISTORIE.

135

afsted, delte disse Arbejder med dem, som forbleve. Omendskjöndt
Egen-kjærligbeden ikke ganske var overvunden, var der dog en almindelig
Tilböjelighed iblandt de trofaste Hellige til at ville hjælpe hverandre
og arbejde for hverandres Gode. Det var en Opofrelsens Dag. Mange
havde forladt værdifulde Ejendomme, og Alle, endog de Fattigste,
havde forladt Noget, og vare med Glæde tagne ud i Örkenen for at
möde dens Rædsler og udholde dens Möje og Besværligheder, uden at
vide, hvor de skulde vandre hen; kun dette vidste de, at Gud gjeunem
sine Tjenere vilde lede dem til et passende Land, og alt dette havde
de gjort for Evangeliets Skyld, De havde besluttet at tjene Gud og
holde alle hans Befalinger, og da ugudelige Mennesker ikke vilde
tillade dem at gjöre dette i Nauvoo og omliggende Land, vare de
villige til at gaa til hvilket som helst Sted, som den Almægtige maatte
före dem, hvor de kunde bo i Fred og fryde sig i den Religion, som
Herren havde aabenbaret dem. De Gjenvordigheder, de havde
gjennemgaaet, bragte dem til at föle som om de vare én Familie, og de
sympathiserede med og vare villige til at hjælpe hverandre.
Omstændigheder som disse have den Virkning paa Folk, der ere i Besiddelse
af Evangeliet, at de blive nöjere forenede og tage Interesse i
hverandres Velfærd. Ældste William Huntington blev valgt til Præsident
i Mount Pisgah; Ældsterne Ezra T. Benson og Charles C. Rich valgtes
til hans Raadgivere.

Lejren bevægede sig nu fremad giennem et Indianerland. Der
fandtes ingen Settlementer, ingen omspredte Huse eller Marker, ingen
Landeveje, uden hist og her en Indianersti; men det hele Land, som
de Hellige nu gjennemrejste, var i en fuldstændig Naturtilstand,
aldeles som det havde været for Aarhundreder tilbage. Aarstiden var
paa den Tid, de forlode Mount Pisgah, saa stærkt fremskreden, at
Virkningerne af Foraarsregnen var forbi. Landet her havde en höjere
Beliggenhed end Egnene længere mod Öst, og omendskjöndt man maatte
bane nye Veje hele Tiden, gik dog Rejsen forholdsvis let.

Adskillige Broer maatte bygges over Floder, som man skulde
sætte over, men dette foraarsagede dog ikke noget synderligt Ophold,
thi et Kompagni Pionerer rejste foran Hovedlejren lur at udfore dette
Arbejde. Præsident Young og alle de ledende Kompagnier sloge Lejr
den lide Juni, og dannede en Firkant paa Bredden af
Missouri-Floden, ikke langt fra Couucil Bluffs. Men et Raad blev hoklt den
paa-fölgende Dag, hvori det blev bestemt, at man skulde trække sig
tilbage fra Floden hen til Bakkerne (The Bluffs). Hensigten hermed
var at faa godt Drikkevand og for at holde sig borte fra
Omaha-Indianerne, medens en Færgebaad blev bygget, hvormed de kunde
sætte over Floden. Til dette Arbejde blev et Antal dygtige Mænd
udset, som stode under Ledelse af Broder Frederick Ivesler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jakirkehi/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free