Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
varsel "fra Prcsidentftolen) saa ilde ov.
at det overlader til os selv at besørge
vore udenlandsle Anlig:ender. Efter min
Formening vil Sverige ved at ndfore
denneTrudsel vist ikke skade os. Jeg
gjentager, hvad jeg paa 7. ordentlige
Storting har yttret: at hvis Sverige ikke
er fornojet med Bevillingen, som vi ville
tilstea den, kan det, uden minste Ulejligs
hed, erklære, ikke at ville paa saadant
Vilkaar foranstalte for os, hvad det hidtil
af egen Drift har paataget sig, hvoraf
der, kun vil følge, —- hvad vi ønsker-
—- at vi maa gjore det selv«. Ogsaa
as Reprcesentanterne for Bondcklassen var
der flere, som tog Del i Debatten.
Grendahl udtalte sig mod Foss’s For-
slag, men vilde have Summen nedsat fra
40,000 til 34,000 Spd. Ueland var
enig med ham. Fauchald udtalte sig for
AFosg’s Forslag.«-«Yteergaard var enig med
Ueland og Fauchald. Deri siste Anforsel
synes selvmodsigende, eftersom jo Ueland
havde været mod, Fauehald for Foss’s
Forslag. Men Sagen var nok den, at
hvad der for Grendahl,Ueland« Fanchald·
Neergaard var det væsentligt-, var Sagens
okonomiske Side, og derom var de enige,
medens den prineipielle Side, hvorom de
ikke var enig, for dem havde liden Be-
tydning. Det viste sig altsaa under denne
Forhandling, at Bonderne, der skulde
være Oppositionens Hovedfttzrke, ikke var
at regne paa, naar det gjaldt Norges
politiske Selvstændighedssag, medens Em-
bedsmaendene samlede sig on en Unionb
politik, som vel gik ud paa at opnaa for
Norge en meddetks Rang og Ret som
selvstændig Stat bedre stemmende Stil-
ling i Unionen, men, —— vel at mærke,
-— indenfor Rammen af det bestaaende
Mismllg Fælle5ikab og saaledes at Tin-
gen ikke blev sat paa Spidsen, ——— med
Iagttagelse af det ægte embedsmandige
Maadehold« eller, for at tale med Werge-
land, med Iagttagelse af ,,Forsigtighed« klog
Forsigtighed, Klogskab og forsigtig Klog-
skab, Varsomhed, klog og forsigtig Var-
somhed, — en smuk Familie, der, in
vakenthesi sagt, har Fejghed og tillag-
skab til Far og Mor, en Nathue til
Stamhus« og hvis Barn, som ofte er
–ls.-
Tilfælde, tiane Bestefokteldvene paa et
Haar-«
Unionosagenk Skjæbne paa Stortinget
1836 og dets Fortsættelse-det overordent-
lige Storting 1836—37« svarede hertil.
Man kunde og vilde ikke dennegang styoe
Sagen tilside, som man havde gjort paa
Stortingene1830 og 1833 ; —— den var
kommet altfor stærkt opiSindene og den
offentlige Diskussion til det: -—— iaameget
havde ialfald Hjelm udrettet med sin Ov-
træden. — Men man vilde ikke følge
ham; det blev de sire Kristianiarepraesens
tanter: Sorenssen« Halst, Foss« Nye,
— dygtige, feedrelandssindede Mænd-
men fremfor alt mere ,,maadel)oldne«
end Hjelm, —- som paatog sig at fare
Sagen frem ved sit den 24de Marts
1836 fremsatte Forslag til«en Adresse
til Kongen, hvorved skulde anholdes om
Rettelsen af ,,nogle Mangler i Henseende
til Iagttagelsen af det fuldkomne Lig-
hedeprincip« hvorpaa Foreningen mellem
Norge og Sverige er bygget-t, — deri-
blandt ogsaa: »At der træffes Unionss
maesfige Foranstaltningrt Ul, at i«e af
Norges ·retntæssige Stilling i Unionen
flydende Fordringer fra Norges Side paa
at have den samme Garanti, som Sve-
rige, for at se sig retteligen repræsenteret
og sit Tarv forsvarligen iagttaget red
Behandlingen af de diplomatiske Sager
og overhovedet ved alle udenlandske For-
hold, kunne vorde syldestgjorte««. For-
flaget kom forst til Asgjorelse paa det
overordentlige Storting« som deri 24.
Januar 1837 vedtog sn Adresse til
Kongen, hvori det vedkommende de diplos
matiske Sager-I Behandling blev udtalt,
at Stortinget »vtstnok· med Erkjendtlighcd
paaskjønnet den naadige Redebonhed til-
at gaa det norske Folks billige Fordringer
og Ønsker irnode«, der var lagt· for Dagen
ved den kongelige Resolution af 13;
April 1835, —- men at Stortinget ,,dog
kun kan betragte denne Foranstaltning
som en Forberedelse til fuldstændigere
Foranstaltninger i denne Henseende, ——
at Stortinget ,,ikke vover at fremsætte
noget Forslag om hvorledes disse Forhold
muligens kunne ordnes paa en tilfreds-
stillende Maade«, men »stoler paa Hans
kongelige Majesttetis Kraft og Visdom««
fornbeftvilvideatsindeMidlertil at
overvinde de herved modende Vanskelig-
heder. ,
Tonen i denne Adresse og i de sire
Kristianiareprresentanters Forslag er vel
— kanhænde –- en Del. værdigen og
mandigere end i RrgseringssForestillingen
af 14. Oktober 1834, men de folgeri
det af denne anviste Spor: — Naadenz
ikke Rettens Vej, — en Vej, ad hvilken
intet bor opnaaes og intet kan opnaaes, ·
som har reel Værdi-
Udbyttet af Stortingets Optræden
blev, som bekjendt, at den første Unionst
komite nedsattes ved kongelig Resolution
af 30. Januar 1839. Det er ligeledes
bekjendt, at denne Komite ndarbejdede et
vidtløftigt Forslag til en ny Rigsakt,sorn
den svenske Justitsminister — heldigvis
for os — puttede i sin Stufse og lod
ligge der. Unionssporsmaalet —- det
egentlige store Unionssporsmaah Svaret-
maalet om Ordninzerr scf Rigsrnes» Uden
tigsstgrelse — skar dermed tør Ligttge«
Tider Eudt rcitire ea kklsspi denne Mels
cemtid — hm s– crifostydcngt skulde "
vise sig — omtrent aldeles glemt fra
norsk Side. ·
Hielrn gjorde intet Forsøg paa at
optage fin Motion om Ordningen af de
udenrigske Forhold paa Stortinget 1836.
Derimod fremfatte han under 7. April
1836 et Forslag vedkommende Orlogs-
flaget og det norske Handelsflag. Han
mente, efter hvad han udtaler i Motive-
ringen af Forslaget« at man burde i
Hensyn paa de unionelle Forhold for
Tiden indskrænke sig til denne Sag;
man burde indskrænke sig til at faa rettet
paa Manglerne ved Unionens og Rigs-
selvstaendighedens ydre Symboler; Er-
faringen bavde vist ham, at saadan sont
Sagerne endnu stod, var der ingen Udsigt
til at faa gjennemfvrt noget helt i Hen-
syn paa Ordningen af Rigernes Udenrigss
styrelse, og Stykkeværk vilde han ikke være
»med paa. —- Han optog med dette For-
slag til Behandling ets Sporsmaal, som
han allerede havde bragt paa Vane paa —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
