Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theori og Praxis i Tisleielven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Maden gjorde Fisken et Hop over Våndet og skar ud, først
over til den modsatte Side og derpaa mod Strømmen, saa det
formelig fossede over Snøret, men jeg holdt Stangtoppen iveiret
og begyndte at holde igjen med den. Efter 10 Minutters Kamp
begyndte den at blive snil, og i langsom Marsch bagud tvang
jeg den ind mod Land. Da jeg ingen Hov havde med, fik
jeg hjælpe mig, som jeg kunde; om en Stund laa den mat
paa Siden, og med kort Snøre såtte jeg Fart paa Fyren og drog
den op paa Sandet, hvor Thore som en Ulv kastede sig over
den og holdt den fast. Med nogle venskabelige Slag over
Panden med en Sten beroligede jeg den saapas, at vi fik fragtet
den længer op paa Land, hvor Fiskevægten viste os, at den
holdt sine gode 6 Mærker. Thore var stolt, men paastod, at
det nok var større Fisk i Elven end den, og var vi heldige,
turde det hænde, at vi kunde faa se den ogsaa; for nede i
den store, dybe svarte Ingeleivhølen ligeoverfor „Mærket" skulde
den gaa übegribelig svær. Men seiv om jeg ikke fik mer, var
jeg alligevel godt fornøiet. I denne Elv var det dengang ikke
ondt om Fisk, og jeg halede dem frem bag Stene og indunder
Busker, som hang udover Bredden, og udfoldede al den Kunst
færdighed, som jeg var i Besiddelse af for at komme til overalt.
Endelig var jeg nede ved den omtalte store Høl, og idet
jeg stod langt inde paa Land, lod jeg mine Fluer danse paa
kryds og paatvers, men uden at nogen Fisk viste sig. Da jeg
nu var sikker paa, at jeg ikke vilde skræmme, avancerede jeg
udover mod Bredden og langede ud Snøre af alle Kræfter.
Men hvad var det? En mørk Gjenstand væltede sig som en
Nise over min forreste Flue og jeg slog til; men om Forladelse,
dengang gik det Bom: thi fri gik Fisken, og"jeg gjentogikke Kastet.
Nu tænker jeg vi koger os en Kop Kaffe igjen, min kjære
Thore, for den Karen nytter det ikke at prøve før om en
halv Time, og vil han da have min Flue, kan Du bande paa,
at han ikke slaar feil en Gang til. Dermed lod jeg Fortommen
blive liggende i Våndet nede ved Bredden, for at den ikke
skulde blive tør i Mellemtiden.
Mens vi sidder her og venter, skal jeg lære Dig, hvordan
Du skal gjøre, hvis Du brækker Din Stang. Ryker den lige
ved en af Holkene, lader den sig forholdsvis let reparere, for
da gjør Du bare op en liden Varme og lægger Holken nedi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
