Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rugdejagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Sneen saa høi at hverken Jæger eller Hund kan komme uden
for de optraakkede Veie og der gaar mindst 14 Dage fra den
første Rugde er hørt eller skudt, før Jagten for staaende Hund
kan drives i nogen større Grad.
Saasnart det derfor bliver nogenlunde fremkommeligt, og
de bare Flækker i Sydhældingerne er bleven større end Sne
flækkerne, er det den bedste Tid for denne Slags Jagt! Under
denne Tid foregaar i Løbet af 3 Uger Hovedtrækket, og da
kan Rugden, som for Livets Ophold er nødt til at ty til
den bare Mark, opholde sig i forholdsvis stort Antal inden
disse opstukne Grændser i flere Dage. Men med de bare
Flækkers tiltagende Størrelse spreder den sig i et tilsvarende
Forhold, og vil snart mærkbart aftage i Antal.
Det er ikke at forståa saadan, at Rugden skyr Sneflæk
kerne; thi derom vidner de talrige Spor, den har efterladt,
nåar den fra den ene bare Flæk maa trippe over til en anden.
Som med al Fuglejagt for staaende Hund er det natur
ligvis bedst at gaa mod Vinden, og meget bekvemt kommer der
gjerne henimod Solnedgangen en svag kold Gufs fra Nord
nedad Skraaningerne, som man da bør afjage i Zik-Zak. Disse
kolde Gufs er meget beleilige, fordi de bestandig sniger sig
langs med Bakken og paa denne Maade fører Tæften af Rugden
sikkert i Hundens Næse. Jeg har ofte gjort den Erfaring, at
disse Luftdrag, trods sin ringe Hastighed, er istand til at bære
Rugdens Uddunstninger flere Hundrede Alen afsted og i en
saa ret Linje, at Hunden gaar efter dem, som trukket efter en
Snor.
Da Rugden om Vaaren - - i de senere Aar mer og mer
paa Grund af de stadige Efterstræbelser - - ofte er meget sky,
er det fordelagtigt, at Hunden ikke slaar langt ud. Ser jeg
at den markerer Fod, pleier jeg gjerne, hvis den er et Stykke
undaf, at kalde Hunden ind, thi Fuglen er überegnelig.
Medens Rugden paa denne Tid ikke er saa nøie med at
søge det Terræng, hvor den forøvrigt under valgfrie Omstæn
digheder er at finde, kan man imidlertid være temmelig sikker
paa at finde den langs Bækkerisler, som gaar gjennem muldet
blod Jord, tildels ogsaa paa myrlændt Mark samt i Nærheden
af Opkommer. Ligeledes ynder den gjerne at spadsere i bratte
Skraaninger med afvekslende Stenroser, Muldbakker med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
