Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogfyrretyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOOGFYRRETYVENDE KAPITEL.
Vi vender nu i vor Fortælling tilbage til Pladsen udenfor Borgen eller
Præceptoriet Templestowe, omtrent ved den Tid, da den blodige
Tær-ning skulde kastes om Rebekkas Liv og Død. Det var en livlig og
bevæget Scene, som om hele Nabolaget havde sendt sine Beboere hen til
Kirkeindvielsesfest eller landlig Højtid. Men den ivrige Attraa efter at
se paa blodige og dødbringende Optrin er ikke ejendommelig for hin
mørke Tid alene, om man end i de gladiatormæssige Enekampe og
almindelige Turneringer var vant til det blodige Skue af tapre Mænd,
der faldt for hinandens Hænder.
En meget betydelig Mængdes Blikke var altsaa fæstede paa
Præceptoriet Templestowes Port i det Øjemed at se Optoget komme ud af den,
medens et endnu større Antal allerede havde omringet den til denne
Anstalt hørende Turneringsplads; denne indelukkede Plads laa paa et
fladt Terræn, som stødte op til Præceptoriet og var jevnet med Omhu
til Udøvelsen af krigerske og ridderlige Lege. Det laa paa Toppen af en
lav, opadskraanende Bakke, der rundt om var omhyggelig omgiven med
Palissader og, da Tempelherrerne redebont gav Tilskuerne Adgang til
at være Vidner til deres Færdighed i ridderlige Idrætter, var rigelig
forsynet med Gallerier og Bænke til dette Brug.
Ved nærværende Lejlighed var der oprejst en Trone for
Stormesteren ved den østlige Ende af Pladsen, omgiven med ophøjede Sæder for
Ordenens Præceptorer og Riddere. Over dem vajede det hellige Banner,
som bar Navnet Le Beau-séant, hvilket Navn ogsaa var
Tempelherrernes Krigsraab.
Ved den modsatte Ende af Kamppladsen var der en Brændestabel,
der var opstablet saaledes om en dybt i Jorden nedrammet Pæl, at der
blev Plads for det Offer, som den var bestemt til at fortære, til at træde
ind i den skæbnesvangre Kreds for at lænkes til Pælen med de Lænker,
som hang parate i dette Øjemed. Ved Siden af dette Dødens Redskab
stod der fire sorte Slaver, hvis Hudfarve og afrikanske Ansigtstræk, der
var lidet kendt i England, forfærdede Mængden, der stirrede paa dem
som paa Djævle, der var i Lag med en Helvedes Gerning.
»Har I hørt, Fader Dennet,« sagde en Bonde til en anden bedaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
