Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fireogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
245
Tempelherren med Armene korslagte over Brystet og Hovedet bøjet
ned imod det med hele en østerlandsk Slaves Underdanighed.
»Damian,« sagde Stormesteren til Svenden, »gaa bort, lad en Vagt
være rede til straks at komme, naar vi kalder, og lad ingen komme ind
i Haven, førend vi forlader den.« Riddersvenden bukkedeoggik. »Jøde,«
vedblev den stolte, gamle Mand, »hør mit Ord. Det sømmer sig ikke for
os i vor Stilling at føre lang Samtale med dig, og vi spilder hverken
Ord eller Tid paa nogen som helst. Vær derfor kort i dine Svar paa de
Spørgsmaal, jeg vil gøre dig, og lad dine Ord være Sandheds-Ord; thi
i Fald din Tunge er falsk imod mig, vil jeg lade den rive ud af dit
vantro Svælg.«
Jøden vilde til at svare, men Stormesteren vedblev.
»Stille, Vantro! — ikke et Ord i vor Nærværelse undtagen som Svar
paa vore Spørgsmaal. Hvad har du at skaffe med vor Broder Brian de
Bois-Guilbert?«
Isak gispede af Angst og Tvivl. Om han aflagde sin Beretning, kunde
det tydes, som om han bagtalte Ordenen; men hvis han ikke aflagde
den, hvad Haab kunde han da have om at opnaa sin Datters Befrielse?
Beaumanoir saa hans dødelige Angst og nedlod sig til at berolige
ham lidt.
»Du har intet at frygte for din elendige Person, Jøde,« sagde han,
»naar du blot handler ærlig i denne Sag. Jeg forlanger atter at vide af
dig, hvad du har at skaffe med Brian de Bois-Guilbert.«
»Jeg er Overbringeren af et Brev,« stammede Jøden, »med eders
tapre Velærværdigheds Tilladelse, til denne gode Bidder fra Prior Aymer
af Abbediet Jorvaulx.«
»Sagde jeg ikke, at det var onde Tider, Conrad?« sagde Stormesteren.
»En Cistercienser-Prior sender et Brev til en Templets Stridsmand og
kan ikke finde noget mere passende Sendebud end en vantro Jøde. Giv
mig Brevet.«
Med skælvende Hænder løftede Jøden Folderne paa sin armeniske
Hue, i hvilken han for større Sikkerheds Skyld havde gemt Priorens
Brev, og vilde med udstrakt Haand og krumbøjet Krop nærme sig for
at række det til den barske Mand, der udspurgte ham.
»Tilbage, Hund!« sagde Stormesteren; »jeg rørerikke ved en Vantro
undtagen med Sværdet. Conrad, tag du Brevet fra Jøden og giv mig det.«
Da Beaumanoir saaledes var kommen i Besiddelse af Brevet,
betragtede han det først omhyggelig uden paa og gav sig derpaa til at løse
den Traad, der holdt det sammen. »Ærværdige Fader,« tog Conrad
Ordet, skønt med stor Ærbødighed, »vil du bryde Seglet?«
»Ja, hvi skulde jeg ikke gøre det?« sagde Beaumanoir med rynket
Pande. »Staar der ikke skrevet, at en Tempelherre ikke maa modtage
noget Brev, end ikke fra sin Fader, uden at meddele det til Stormesteren
og læse det i hans Nærværelse?
Han gennemlæste derpaa Brevet i Hast med et Udtryk af
Overraskelse og Forfærdelse, læste det om igen langsommere, rakte det saa
frem til Conrad med den ene Haand, medens han slog paa det med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
