Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otteogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
199
des — nu river han en Økse fra en af Bønderne — han trænger
Front-de-Boeuf tilbage med Slag paa Slag. Kæmpen bøjer sig og vakler som
en Eg for Skovhuggerens Økse — han falder — han falder!«
»Front-de-Boeuf!« udbrød Ivanhoe.
»Front-de-Boeuf!« svarede Jødinden; »hans Mænd iler ham til
Undsætning, anførte af den stolte Tempelherre — deres forenede Styrke
bringer Ridderen til at standse. De slæber Front-de-Boeuf inden for
Murene.«
»Angriberne har indtaget den første Forskansning, ikke sandt?«
sagde Ivanhoe.
»Jo, de har — de har!« udbrød Rebekka — »og de trænger de
Belejrede haardt paa den ydre Mur; nogle sætter Stiger til, andre
sværmer som Bier og forsøger at klatre op paa Skuldrene af hinanden —
ned ruller Stene, Bjælker og Træstammer paa deres Hoveder, og lige
saa hurtig, som de fører de Saarede bagud, indtager nye Mænd deres
Pladser ved Angrebet. Store Gud! har du givet Menneskene dit Billede,
for at det saa grusomt skal skamskændes af deres Brødres Hænder!«
»Tænk ikke paa det,« sagde Ivanhoe; »det er ikke Tid til slige
Tanker. Hvem viger — hvem trænger frem?«
»Stigerne styrter om,« svarede Rebekka gysende; »Stridsmændene
ligger og kravler under dem som knuste Kryb. De Belejrede har
Over-haand.«
»Hellige Georg, slaa for os!« udbrød Ridderen; »viger de fejge
Bønder?«
»Nej!« udbrød Rebekka, »de kæmper, som det sømmer sig for
brave Bønder — den sorte Ridder nærmer sig til Bagporten med sin
vældige Økse — de Tordenslag, han fører imod den, kan du sikkert
høre over Kampens Bulder og Raab. Stene og Bjælker styrter ned over
den gæve Stridsmand — han ænser dem ikke mere, end om de var
Tidseldun eller Fjer.«
»Ved St. Johan af Acre!« sagde Ivanhoe og rejste sig glad op paa
sin Albue, »jeg troede, at der var kun én Mand i England, som kunde
udføre en saadan Daad.«
»Porten ryster,« vedblev Rebekka; »den brager — den splintres ved
hans Slag — de styrter ind — Udenværket er taget. O Gud! de styrter
Forsvarerne ned fra Murtinderne — de kaster dem ned i Graven. O,
Mennesker, hvis I er Mennesker, skaan dem, som ikke længere kan
gøre Modstand!«
»Broen — Broen, som staar i Forbindelse med Borgen — har de
vundet den?«
»Nej,» svarede Rebekka, »Tempelherren har afbrudt den Planke,
som de gik over — nogle faa af Forsvarerne slåp ind i Borgen med ham
— de Skrig og Raab, I hører, forkynder, hvad der er de andres Skæbne.
Ak! Jeg mærker, at det er endnu værre at se paa Sejren end paa
Kampen.«
»Hvad gør de nu, Pige?« sagde Ivanhoe; »se dog igen ud — det er
ikke noget Øjeblik til at blive forknyt, fordi der udgydes Blod.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
