Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fireogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
167
ledes det staar til hos de Belejrede. Mig tykkes, at da de forlangte en
Skriftefader sendt derind, kunde den hellige Eremit straks øve sit
fromme Kald og skaffe os den Oplysning, vi attraar.«
»Pokker komme efter Dig og dit Raad!« sagde den gode Eremit:
»jeg vil lade dig vide, Ridder Driver, at naar jeg aflægger min
Munkekutte, aflægger jeg dermed ogsaa min præstelige Værdighed, min
Hellighed, ja selv min Latin; og naar jeg er i min grønne Vams, kan jeg bedre
fælde tyve Dyr end skrifte én Kristen.«
»Jeg er bange for,« sagde den sorte Ridder, »jeg er højlig bange
for, at der ikke er en her, som ved denne Lejlighed har de fornødne
Betingelser for at paatage sig en Skriftefaders Rolle.«
Alle saa paa hinanden og tav.
»Jeg ser,« sagde Wamba efter en kort Pavse, »at Narren fremdeles
maa være Narren og vove sin Hals i et Forehavende, som kloge Mænd
undslaar sig for. I maa vide, mine kære Fættere og Landsmænd, at jeg
gik med brun Kulte, inden jeg fik Narredragt, og opdroges til at blive
Munk, indtil jeg fik en Hjernebetændelse, som kun lod mig beholde saa
megen Forstand, at jeg kunde blive Nar. Jeg haaber, at jeg med
Bistand af den gode Eremits Kutte og den præstelige Værdighed,
Hellighed og Lærdom, der er indsyet i dens Hætte, vil blive befunden skikket
til at bringe baade timelig og aandelig Trøst til vor hæderværdige Herre
Cedric og hans Ulykkesfeller.«
»Har han Forstand nok, tror du?« sagde den sorte Ridder til Gurth.
»Jeg ved det ikke,« sagde Gurth; »men har han det ikke, saa vil
det være første Gang, han har manglet Kløgt til at benytte sig af sin
Naragtighed.«
»Saa Kutten paa, gode Ven,« sagde Ridderen, »og lad din Herre
sende os en Beretning om Tilstanden i Borgen. Deres Tal maa være
ringe, og jeg vil holde fem imod en paa, at vi kan skaffe os Adgang ved
et pludseligt og kækt Angreb. Men Tiden gaar — af Sted med dig!«
»Og imidlertid,« sagde Locksley, »vil vi omringe Borgen saaledes,
at ikke saa meget som en Flue skal kunne bringe Bud derfra. Og saa,
min gode Ven,« vedblev han, idet han vendte sig imod Wamba, »kan
du forsikre disse Tyranner, at al den Vold, de øver paa deres Fangers
Personer, skal blive strengt gengældt paa deres egne.«
•»Pax vobiscum (Fred være med eder!),« sagde Wamba, der nu var
indhyllet i sin Munkekutte.
Med disse Ord efterlignede han en Munks højtidelige og afmaalte
Gang og Holdning og begav sig bort for at udføre sit Hverv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
