Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe 159
dighed. Hendes Blik sænkede sig ikke, hendes Kind blegnede ikke af
Frygt for en saa truende og saa forfærdelig Skæbne ; tvertimod, Tanken
om, at hun selv var Herre over sin Skæbne og efter sit eget Tykke
kunde fri sig for Vanære ved at dø, gav hendes Kinder en stærkere
Bødme og hendes Øje en mere straalende Glans. Bois-Guilbert, der
selv var stolt og kæk, maatte vedgaa for sig selv, at han aldrig havde
skuet en saa ædel og imponerende Skønhed.
»Lad der være Fred imellem os, Rebekka,« sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
