Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
141
ning, tjente til at skærme ham imod alt andet ent! Øjeblikkets Ubehage
ligheder; og saa lidet følte han endog disse, at han kun nu og da vaktes
til et Svar ved Cedrics livlige og lidenskabelige Henvendelse til ham.
»Ja,« sagde Cedric, halvt talende med sig selv, halvt tiltalende
Athelstane, »det var i denne selvsamme Hal, at min Fader holdt
Gæstebud med Torquil Wolfganger, da han havde den tapre og ulykkelige
Harold som Gæst, dengang han drog ud imod Nordmændene, som havde
forbundet sig med Oprøreren Tosti. Det var i denne Hal, at Harold
gav sin oprørske Broders Sendebud det højsindede Svar. Ofte har jeg
hort min Fader blive varm, naar han fortalte derom. Tostis Sendebud
blev indladt, medens dette store Gemak knapt kunde rumme den talrige
Skare af ædle angelsachsiske Høvdinge, som tømte Bægerne med den
blodrøde Vin om deres Konge.*
»Jeg haaber,« sagde Athelstane, paa hvem denne Del af hans Vens
Udtalelser gjorde noget Indtryk, »at de ikke vil glemme at sende os
nogen Vin og nogle Spisevarer til Middag — vi fik næppe Pusterum til
at stille vor Sult, og jeg har aldrig rigtig godt af Maden, naar jeg spiser
lige efter, at jeg er stegen af Hesten, i hvor vel Lægerne anbefaler denne
Levevis.«
»Det er Tidsspilde,« mumlede Cedric ærgerlig for sig selv, »at tale
til ham om andet end, hvad der vedrører hans Madtyst.«
Medens Angelsachseren var optagen af disse pinlige Betragtninger,
gik Fængselsdøren op, og ind ad den traadte en Taffelmester, bærende
i Haanden den hvide Stav, der var Tegnet paa hans Værdighed. Denne
vigtige Person gik med afmaalte Skridt frem i Gemakket, fulgt af fire
Svende, som bar et Bord, fyldt med Retter, af hvilke Synet og Lugten
syntes at være en øjeblikkelig Erstatning for Athelstane for al den
Ubehagelighed, han havde udstaaet. De Personer, der opvartede ved
Maal-tidet, var maskerede og indhyllede i Kapper.
»Hvad er det for Mummespil?« sagde Cedric; »tror I, at vi er
uvidende om, hvis Fanger vi er, naar vi er i eders Herres Borg? Sig ham,«
vedblev han, rede til at benytte denne Lejlighed til at aabne en
Forhandling om sin Frigivelse — »sig eders Herre, Reginald
Front-de-Boeuf, at vi ikke kende nogen Aarsag, han kan have til at forholde os
vor Frihed, undtagen hans ulovlige Attraa efter at berige sig paa vor
Bekostning. Sig ham, at vi vil føje hans Rovbegærlighed, som vi under
lignende Forhold vilde gøre det over for en ligefrem Røver. Lad ham
nævne de Løsepenge, han kræver for vor Frigivelse, og de skal blive
betalte, saafremt ellers Forlangendet ikke overstiger vore Midler.«
Tafielmesteren svarede ikke, men bøjede Hovedet.
»Og sig til Ridder Reginald Front-de-Boeuf,« sagde Athelstane, »at
jeg sender ham min Udfordring og æsker ham til Kamp med mig paa
Liv og Død, til Fods eller til Hest, paa et hvilket som helst sikkert Sted,
inden otte Dage efter, at vi er satte i Frihed. Er han en sand Ridder,
vil han under disse Omstændigheder ikke vove at afslaa min
Udfordring eller udsætte Kampen «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
