Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAN HOE
41
Engelsk eller Landets blandede Sprog følgende Ord: »For Abrahams
Guds Skyld, skaan en ulykkelig gammel Mands Liv! Jeg er fattig —
jeg har ingen Penge — om I saa med eders Jern vred mine Lemmer af
Led, kunde jeg ikke fyldestgøre eder.«
Pilgrimmen ventede ikke paa, at Jødens Drøm skulde faa Ende,
men rørte ved ham med sin Pilgrimsstav. Berøringen fremkaldte
sandsynligvis, som almindeligt er, en Tankeforbindelse med de Ængstelser,
som Drømmen havde vakt; thi den gamle Mand fo’r op, hans graa
Haar stod næsten stift paa hans Hoved, og idet han kastede nogle af
sine Klædningsstykker om sig og holdt paa de andre, aflagte Klæder
med et Greb saa fast som det, hvormed en Falk holder paa sit Bytte,
fæstede han sine skarpe, sorte Øjne, i hvilke der var et Udtryk af
forvirret Forbavselse og dødelig Angst, paa Pilgrimmen.
»I skal ikke frygte noget af mig, Isak,« sagde Pilgrimmen, »jeg
kommer som eders Ven.«
»Israels Gud lønne eder,« sagde Jøden, højlig beroliget; »jeg drømte
— men Fader Abraham være priset, det var kun en Drøm.« Derpaa
fattede han sig og tilføjede i sin sædvanlige Tone: »Og hvad vil I vel hos
den stakkels Jøde i en saa tidlig Stund?«
»Jeg vil blot lade eder vide,« sagde Pilgrimmen, at hvis I ikke strax
forlader dette Hus og ilsomt fortsætter eders Bejse, kan den let blive
farlig.«
> Hellige Fader! sagde Jøden, »hvem skulde kunne linde en Glæde
i at berede en fattig Stakkel som mig nogen Fare?«
»I hvad Hensigt, kan I selv bedst slutte eder til,« sagde Pilgrimmen,
»men det kan I forlade eder paa, at da Tempelherren i Aftes gik
gennem Hallen, talte han til sine muhamedanske Slaver i det saracenske
Sprog, som jeg godt forstaar, og paalagde dem i Dag at passe Jøden
op, gribe ham, naar han var i en passende Afstand fra Huset, og føre
ham til Philip de Malvoisins eller Reginald Front-de-Boeufs Borg.«
Det er umuligt at skildre det Overmaal af Skræk, som betog Jøden
ved denne Meddelelse og straks syntes at lamme alle hans Evner. Hans
Arme faldt ned paa hans Sider, hans Hoved sænkede sig imod Brystet,
hans Knæ bøjede sig under hans Legemes Vægt, hver en Nerve og
Muskel i hans Krop syntes at falde sammen og miste sin Kraft, og han
faldt ned for Pilgrimmens Fod, ikke som den, der forsætlig bøjer sig,
knæler eller kaster sig ned for at vække Medynk.
Hellige Abrahams Gud!« var hans første Udbrud, idet han foldede
og opløftede sine rynkede Hænder, men uden at løfte sit graa Hoved
fra Gulvet, »o, hellige Moses! o, velsignede Aaron! Drømmen bliver ikke
drømt for intet, og Synet kommer ikke uden Grund! Jeg føler allerede
deres Jern sønderrive mine Sener!«
»Staa op, Isak, og hør paa mig,« sagde Pilgrimmen, der saa paa
hans overvældende Angst med en Medlidenhed, hvori der blandede sig
en høj Grad af Foragt, »I har Aarsag til eders Skræk, naar Hensyn tages
til den Maade, hvorpaa baade Fyrster og Adelsmænd har behandlet eders
Brødre for at afpresse dem deres Skatte; men staa op, siger jeg, og jeg
Walter Scott: Ivanhoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
