Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
WALTER SCOTT
plads paa det hellige Banners Dag kunde melde, om det sachsiske
Krigs-raab ikke hørtes lige saa vidt i den skotske Hærs Rækker som den
kækkeste normanniske Barons. Men forglemt for en anden Folkestammes
er vort Sprog — ja selv vort Navn iler sin Undergang i Møde, og ingen
sørger for det undtagen en eneste gammel Mand — Mundskænk! fyld
Bægrene — for de gæve i Kampen, Hr. Tempelridder, deres
Folkestamme eller deres Tungemaal være nu, hvad det være vil, som fører
Sværdet bedst i Palæstina blandt Korsets Stridsmænd.«
»Det sømmer sig ikke for en Mand, der bærer dette Mærke, at svare,«
sagde Ridder Brian de Bois-Guilbert; »og dog, hvem andre end den
hellige Gravs svorne Riddere kan Palmen tilkendes blandt Korsets
Kæmper?«
»Hospitalsridderne,« sagde Abbeden, »jeg har en Broder af deres
Orden.«
»Jeg vil ikke nedsætte deres Berømmelse,« sagde Tempelherren,
»men ikke desto mindre —«
»Skulde der da ingen være i den engelske Hær,« sagde Lady
Rowena, »hvis Navne er værdige til at nævnes sammen med
Tempelherrerne og Johanniterridderne?«
»Tilgiv mig, Frøken,« svarede de Bois-Guilbert, »den engelske Konge
bragte visselig til Palæstina en Hær af gæve Krigere, der kun stod
tilbage for dem, hvis Bryst har været den stadige Skanse for det hellige
Land.«
»Ikke for nogen stod de tilbage, sagde Pilgrimmen, der havde staaet
nær nok til at høre, hvad der blev sagt, og med iøjnefaldende
Utaalmodighed havde lyttet til denne Samtale. »Jeg paastaar,« vedblev
Pilgrimmen med bestemt og kraftig Røst, »at det engelske Ridderskab ikke
stod tilbage for nogen, som nogensinde har draget Sværdet til Værge
for det hellige Land. Jeg siger derhos, thi jeg var Vidne dertil, at Kong
Richard selv og fem af hans Riddere efter Indtagelsen af St. Jean d’Acre
holdt en Turnering, til hvilken de udfordrede enhver, som vilde indfinde
sig. Jeg erklærer, at paa den Dag red hver Ridder tre Løb og kastede
tre Modstandere til Jorden. Jeg erklærer videre, at syv af disse
Modstandere var Tempelherrer — og Ridder Brian de Bois-Guilbert ved
meget vel, at det, jeg siger eder, er sandt.«
Det er umuligt med Ord at beskrive det skulende, forbitrede Blik,
der gjorde Tempelherrens mørkladne Ansigt endnu mørkere. I sin
overvættes Fortørnelse og Forvirring greb han med rystende Fingre efter
Fæstet paa sit Sværd og trak dem maaske kun tilbage, fordi han var
sig bevidst, at ingen Voldshandling uden Fare kunde udføres paa dette
Sted og i dette Selskab. Cedric, hvis Følelser alle var af en jevn,
oprigtig Art og sjeldent optoges af mere end én Genstand ad Gangen, lagde
i den Glæde, hvormed han hørte tale om sine Landsmænds Hæder,
ikke Mærke til sin Gæsts Vrede og Forvirring; »jeg vil give dig dette
Guldarmbaand, Pilgrim,« sagde han, »om du kunde sige mig Navnene
paa de Riddere, der saa gævt hævdede det gamle Englands Ry.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
