Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAN HOE
23
vanlig bar. En Kappe af grovt, sort uldent Tøj indhyllede hele hans
Legeme. Paa sine nøgne Fødder havde han grove Sandaler, bundne
med Læderremme, paa Hovedet bar han en bredskygget Hat, paa hvis
Skygge der var fastsyet Muslingeskaller, og endelig havde han i
Haanden en lang, med Jern-Dupsko forsynet Stav, til den øverste Ende af
hvilken der var befæstet en Palmegren. Han fulgte beskedent efter den
sidste af det Optog, der traadte ind i Hallen, og da han saa, at der ved
det lavere Bord næppe var Plads nok til Cedrics Tyende og hans
Gæsters Følge, trak han sig tilbage til en Bænk, der stod tæt ved og næsten
under en af de store Kaminer, og syntes at sysle med at tørre sine
Klæder, indtil en eller anden gik fra Bordet, saa at han kunde laa Plads
der, eller Hushovmesterens Gæstfrihed forsynede ham med nogle
Forfriskninger paa det afsides Sted, han havde valgt sig.
Cedric rejste sig med en værdig, gæstfri Mine for at modtage sine
Gæster, og idet han steg ned fra den ophøjede Plads i Hallen, gjorde
han tre Skridt hen imod dem og oppebiede da deres Komme.
»Det gør mig ondt, ærværdige Prior«, sagde han, »at mit Løfte
binder mig til ikke at gaa længere frem paa dette mine Fædres Gulv,
selv for at modtage slige Gæster som eder og denne tapre Bidder af
det hellige Tempel. Men min Hushovmester har forklaret eder
Aarsagen til min tilsyneladende Mangel paa Høflighed. Lad mig ogsaa bede
eder undskylde, at jeg taler til eder i mit Modersmaal, og jeg beder
eder at svare mig i samme, i Fald eders Kundskab i det tillader det;
hvis ikke, forstaar jeg Normannisk nok til at fatte, hvad I mener med
eders Tale«.
»Løfter«, sagde Abbeden, er de Baand, som binder os til Himlen og
skal derfor, som jeg før sagde, holdes og udføres, medmindre vor
hellige Moder Kirken siger det modsatte.«
Da Prioren havde endt, sagde hans Ledsager: »Jeg taler ellers altid
Fransk, Kong Richards og hans Bidderes Sprog; men jeg forstaar
Engelsk nok til at tale med de Indfødte i Landet.«
Cedric tilkastede den talende et utaalmodig^ Blik, men ihukommende
Gæstfrihedens Pligter betvang han ethvert yderligere Udbrud af Harme,
og med en Haandbevægelse bød han sine Gæster at indtage to Stole,
der var lidt lavere end hans, men anbragte tæt ved Siden af ham,
hvorefter han gav Tegn til, at Aftensmaden skulde sættes paa Bordet.
Medens Tjenerskabet skyndte sig at efterkomme Cedric’s Bud, flk
han Øje paa Svinehyrden Gurth, der tilligemed sin Følgesvead Wamba
lige var traadt ind i Hallen. »Lad de to Karle, der har drevet Tiden
hen, komme hid«, sagde Angelsachseren heftig. Og da Synderne stod
foran den ophøjede Plads, vedblev han : »Hvoraf kommer det, I Trælle,
at I har drevet saa længe ude? Har du bragt din Hjord hjem, Gurth,
eller har du givet den Bøvere og Ransmænd i Vold?«
»Hjorden er i Sikkerhed med eders Tilladelse«, sagde Gurth.
»Men jeg tillader ikke, Træl«, sagde Cedric, »at du i to Timer har
ladet mig være i en anden Tro, og at jeg har maattet sidde her og pønse
paa Hævn over mine Naboer for Uret, som de ikke har øvet imod mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
