- Project Runeberg -  I Sverrig /
203

(1851) [MARC] Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Poesiens Californien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbeide, men pludseligen — der skete en stor
Forvandling — Hylderne bleve til Terrasser for de
herligste Træer, med Blomster og Frugt; tunge Druer
hang mellem løvfulde Ranker, og Liv og Bevægelse
var der rundt om. Til blomstrende Kjæmpegrave
løftede sig de gamle Folianter og støvede Manuskripter,
der sprang frem harniskklædte Riddere og Konger med
Guldkrone paa, og Harperne klang, og Skjoldene
klang, Historien fik Poesiens Liv og Fylde, thi en
Digter var traadt derind; han saae de levende Syner,
aandede Blomsternes Duft, krystede Druerne og drak
den hellige Saft; men selv vidste han endnu ikke, at
han var en Digter, Lysbæreren for Tider og Slægter.

Det var i den friske, duftende Skov, i Afskedens
sidste Time; Kjærligheds Kys til Levvel blev
Indvielsens Daab for det kommende Digterliv; og Skovens
friske Duft blev rigere, Fuglenes Qviddren blev
Melodier, der kom Sollys og kjølende Luftstrømme.
Naturen bliver dobbelt deilig hvor en Digter gaaer.

Og som en Herkules paa Skilleveien stod han
her; thi foran ham viste sig to Skikkelser, beredte
at føre og tjene ham, den ene en gammel Moerlille,
den anden en Yngling, smuk som Engelen,
der førte Bibelens unge Tobias. I den Gamles
Kjortel var virket Blomster, Dyr og Mennesker
arabeskagtig i hverandre, hun havde store Briller,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free