Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ved Siljan-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsigtighed, først at høre, hvad der sagdes om den
Ting i Nabosognene.
Og Gustav drog over Mora til Ulmelands
By, hvor Maths Larssons Hustru gjemte ham i sin
Kjelder, og satte det store Ølkar over Lemmen, for at
ikke Fogdens Folk, der kom, skulde finde ham. Han gjemtes
her til ind i Julen, og paa en as Helligdagene traadte
han da frem paa en Høi ved Mora, og talte med høi
og klangfuld Røst til Dalkarlene, som kom fra Kirke.
Han mindede dem om deres Fædres Kjærlighed til
Frihed og Fædreland, hvorledes de havde kjæmpet
under Engelbrecht og Sturerne, han talte om
Blodbadet i Stockholm og om Christjerns Grumhed
mod Stures Enke og Børn. Den hele Forsamling
blev opfyldt heraf, Nogle græd, Andre raabte høit, at
de vilde gribe Vaaben, men der traadte ogsaa snart
Mange frem og talte imod Gustav; de sagde, at
Christjerns Blodblad gjaldt kun Herrerne og ikke
Bønderne; og de kunde have troet dette med Ret, thi
Christjern, Adelens Tyran, var fattig Mands Ven,
hans menneskekærlige Love til Værn for den da som
Dyret behandlede Bonde ere Vidnesbyrd for ham i
Nutiden.
Mora-Karlene vaklede i deres Forfæt, de fleste
raadede Gustav til at drage længere bort, ud over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
