Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Säther-Dalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egen Vise! imorgen qvække Frøerne den efter, og sige:
den er splinterny!“
Og Sivene svinglede, og Regnen skyllede saa det
pjadskede efter. Jo, det var et Veir at komme i til
Sætherdalen og see dens berømte Deilighed. Nu gik
Smældet af Pidsken; det blev bundet paa, og igjen
bundet paa, og hver Gang blev det kortere, og tilsidst
var der slet ingen Smæld og slet ingen Skaft, thi
Skaftet gik efter Smældet, eller seilede efter det.
Veien var aldeles seilbar og gav fuldstændig Idee om
Syndflodens Begyndelse. Nu trak det ene Krik for
meget, nu trak det andet for lidt, og saa knak
Hammelen. Tak Skjæbne! Det var en deilig Kjøretour.
Læderet foran bar i fin Fold en dyb Dam
med Afløb ned i Skjødet. Nu sprang der en
„Mutter“ af Vognen, som Karlen kaldte den, nu løsnede
sig Snoningen i Skaglerne, og Bringetøiet blev kjed
af at holde. Herlige Vertshuus i Sæther, hvor længes
jeg nu mere efter dig, end din berømte Dal! Og
langsommere gik Hestene, og stærkere faldt Regnen,
og saa — — ja, saa var vi endnu slet ikke i Sæther.
Taalmodighed, du slunkne Ædderkop, som i
Forgemakket spinder rolig din Væv hen over den
Ventendes Fod, spind mine Øienlaage til i en Søvn, saa
stille som Hestenes Gang. Taalmodighed, — nei den var
ikke med paa Vognen til Sæther. Men derhen, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
