Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Skjærgaardene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungdommen med guldknudet Pandebaand, vi see dem
paa Thinge, vi see dem i Kamp og i Leeg: det
gjælder at kunne hugge Øienbrynene af hverandre
uden at ridse Huden eller blinke med Øinene, ellers
er Straffen at rømme Gaarden og miste sin Lønning.
I Bjælkehuset sidder Qvinden ved Væven, og
i de silde, maaneklare Aftener komme gjengangerne af
de Faldne og sætte sig om Ilden, hvor de ryste de
vaade, dryppende Klæder; men Trællen sover i Asken
og paa Stegersets Bænk, og drømmer at han dypper sit
Brød i den fede Sod og slikker Fingrene.
Du kommende Sanger, Du meisle af Sagnene
de forsvundne Skikkelser, Du befolke disse Øer, og lade
os ved Aandens Kraft glide forbi Oldtidsminder, klare
og sande, som vi ved Dampens Magt nu flyve forbi
det faststaaende Sceneri, det svulmende Hav, Klipper
og Skjær, Fastland og skovgroede Øer.
Vi ere alt Braavigen forbi, hvor de talløse Skibe
laae fra Nordens Riger, da Upsals Konge Sigurd
Ring mødte, æsket af Harald Hildetand, der
gammel og graa frygtede Straadøden og vilde falde
i et Slag; og Fastlandet dundrede under Hestehov,
som Marathons Slette under Kampen. Skjolde og
Skjoldmøer omgav Dannerkongen; høit paa sin Vøgn reiste
sig den blinde Olding, hans sølvhvide Haar og Skjæg fløi
for Vinden, Hestene gav han frit Løb, og huggede ind; —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
