Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Marionetspilleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men jeg var ikke seen, ud af Sengen foer jeg, og i
Kassen kom de allesammen, nogle paa Hovedet og
nogle paa Benene; jeg smak Laaget til og satte mig
selv oven paa Kassen; det var til at male, kan De
see det, jeg kan see det. „Nu skal I blive der,“ sagde
jeg, „og aldrig ønsker jeg mere at I have Kjød og
Blod!“ — Jeg var saa let i Humeuret, jeg var det
lykkeligste Menneske; den polytechniske Candidat havde
luttret mig; jeg sad i bar Lyksalighed og faldt isøvn
paa Kassen, og om Morgenen — det var egentlig om
Middagen, men jeg sov forunderlig længe den Morgen,
— saa sad jeg der endnu, lykkelig, idet jeg havde lært, at
mit fordums eneste Ønske havde været dumt; jeg spurgte
efter den polytechniske Candidat, men han var borte,
ligesom de græske og romerske Guder. Og fra den
Tid har jeg været det lykkeligste Menneske. Jeg er
en lykkelig Directeur, mit Personale raisonerer ikke,
Publicum ikke heller, det fornøier sig af Hjertensgrund;
frit kan jeg selv lave alle mine Stykker sammen.
Jeg tager af alle Comedier det Bedste jeg vil, og
Ingen ærgrer sig derover. Stykker, som nu ere
foragtede paa de store Theatre, men som Publicum for
tredive Aar siden løb efter og tvinede over, dem tager
jeg nu til mig, nu giver jeg dem til de Smaa, og
de Smaa de tvine ligesom Fader og Møder tvinede;
jeg giver „Johanna Montfaucon“ og „Dyveke,“ men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
