Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen Fremmed. Og Olof fældte Ved i Skoven
og tændte der et Baal, for at skræmme Udyrene bort
og holde Agda i Live; han troede, hun maatte døe,
og just da var hun stærkest.
„Vor Herre er almægtig og naadig, han vil ikke
slippe os,“ sagde hun. „Han har En her paa Jorden,
En, som kan frelse os, En, der har prøvet som vi
at vandre om mellem Fjender og vilde Dyr; det er
Kongen. — Kong Gustav Wasa har vansmægtet som
vi, gaaet vildsom i Dalarne i den dybe Snee. Han
har lidt og prøvet, han veed det — han kan og han
vil hjelpe.“
Kongen var i Wadstena, derhen havde han
samlet Rigets Stænder; han bøede i selve Klosteret,
der hvor liden Agda, hvis ikke Kongen gav hende
Naade, maatte lide hvad den vrede Abbedisse turde
raade; Bod og Pinselsdød ventede.
Og gjennem Skove og ad ubanede Veie, i Stormveir
og Sneefog, kom Olof og Agda til Wadstena;
— de bleve seete, Nogle viste Skræk, Andre haanede
og truede dem. Klostervagten slog Kors foran sig ved
Synet af de to Syndere, der vovede at bede om
Adgang til Kongen. „Jeg vil modtage og høre Alle“,
var hans kongelige Bud, og bævende sank de To for
hans Fødder.
Og Køngen saae med Mildhed til dem, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
