Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pæretræ, Dødens Træ kaldet, og om det lød Sagnet,
at hvo som nærmede sig øg plukkede af dets Frugt
maatte snarlig døe. Gule og røde Pærer tyngede
Grenene mød Jorden, Stammen var usædvanlig stor,
Græsset voxte høit omkring, og mangen Morgenstund
saae man det nedtraadt. Hvo havde været der om
Natten?
Der reiste sig om Aftenen en Storm fra Søen,
og om Morgenen efter laae det store Træ omkastet,
Stammen var knækket over, og ud af den var væltet
spæde Menneskebeen; i Græsset laae skinnende de hvide
Been af dræbte Nyfødte.
Den fromme, men kjærlighedlidende Søster Ingrid,
denne Wadstenas Heløise, skriver til sin
Hjertenskjær Axel Nilssøn, Krøniken har opbevaret os
det.
„Bröderne och Systrarne leka på Spil, dricka
Vin och dansa med hvarannan i Trädgården!”
disse Ord kunne tyde os Pæretræets Historie, man
kommer til at tænke paa Nonne-Phantomernes Orgier
i Robert, Syndens Døttre paa hellig indviet Grund.
— Men dømmer ikke, saa skulle I heller ikke dømmes,
sagde den Reneste og Bedste en Qvinde har født! vi
læse Søster Ingrids Brev, hemmelig sendt til ham,
hun trofast elskede, i det ligger os Manges Historie,
klar og menneskelig. „Jag djerfves för ingen, utan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
