Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Trollhätta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mød Strømmen, seile op øver Skove og Bjerge,
Vandet maa løfte, Dampen maa drive?“
„Ja,“ sagde jeg. — „Ja,“ sagde han, og atter ja,
med et Suk — — det forstod jeg ikke den Gang, men
Maaneder efter forstod jeg det, og til den Tid vil
jeg strax gjøre Springet, øg vi ere igjen ved
Trøllhättan. Jeg kom her i Høsten paa min Tilbagereise,
blev nogle Dage i denne mægtige Natur, hvor det
travle Menneskeliv meer og meer trænger ind og
forvandler lidt efter lidt det Maleriske til det
Fabriknyttige. Trollhättan maa gjøre Gavn, sauge Bjælker, drive
Møller, hamre og bryde; den ene Bygning vøxer op
ved den anden, om halvtredsindstyve Aar er her en
Stad. — Men det var ikke Historien! jeg kom som
sagt her tilbage i Høst; den samme Brusen, de samme
Drøn, den samme Stigen og Synken i Sluserne,
de samme sladdrende Drenge, der førte Reisende til
Helvedsfaldet, til Jernbroen, Øen og til Vertshuset.
Her sad jeg og bladede i de gjennem en Række af
Aar samlede Bøger, hvori Reisende have nedskrevet
deres Navne, Følelser øg Tanker ved Trollhättan;
næsten altid det samme, Forbauselse udtalt i forskjellige
Sprog, sædvanlig paa Latin øg da med de Ord: „veni,
vidi, obstupui!“ Een har skrevet: „jeg har seet Naturens
Mesterstykke vandre gjennem Kunstens!“ en anden kan
ikke sige hvad han saae, og hvad han saae kan han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
