Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Trollhätta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altid høiere, var han i en Travlhed, der syntes ikke
at kunne blive større; øg vi naaede Motala. — Den
svenske Forsatter Tørneros fortæller om sig selv, som
Lille, at han da spurgte engang, hvad det var, der dikkede
inde i Uhret, og man svarede ham: „det er Blodløs!“ —
En Rædsel som den der da greb ham og bragte Barnets
Pulse i Feberslag og Haaret til at reise sig med Isnen
paa Hovedet, øvede ogsaa i Motala sin Kraft over den
Gamle fra Trollhättan. Vi gik om i Motalas store
Fabrik. Hvad der dikker i Uhret, staaer her med
stærke Hammerslag. Det er „Blodløs,“ der drak
Liv af Mennesketanken, øg ved den fik Lemmer af
Metaller, af Steen øg Træ; det er Blodløs, der
ved Mennesketanken vandt Kræfter, som ikke Mennesket
selv physisk eier. I Motala sidder Blodløs og gjennem
de store Haller og Stuer strækker han sine haarde
Lemmer, hvis Led og Dele ere Hjul ved Hjul, Kjæder,
Stænger øg tykke Jerntraade. — Træd herind og see
hvor de gloende Jernstykker presses til lange
Jernstænger, Blødløs spinder den gloende Stang. See
hvor Saxen klipper i de tunge Metalplader, klipper
saa stille og saa blødt, som var det i Papir; hør
hvor han hamrer, Gnisterne flyve fra Ambolten! see
hvor han knækker de tykke Jernstænger, knækker efter
Længde-Maal, det gaaer, som var det en Stang Lak
der brødes. Foran dine Fødder rasle de lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
