Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Jødedommen og kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
727
Kirken er ikke hans værk, raen en arv, der er gaaet
over fra jødedommen til kristendommen. Jøderne
havde under det persiske herredømme dannet et
upolitisk samfund paa religionens grund. De kristne
var nu under det romerske herredømme i samme
stilling som jøderne under persernes, og efter jødisk
forbillede grundede ogsaa de indenfor en dem frem
med og fiendtlig stat, i hvilken de ikke kunde føle
sig hjemme, et religiøst samfund som sit rette fædre
land. Staten er altid kirkens forudsætning, men
oprindelig var baade hos jøder og kristne staten en
fremmed stat. En kirke i egentlig forstand fandtes
ikke længere fra den tid af, at den ikke mere stod
overfor det hedenske verdensrige, og det viste sig
muligt ogsaa for kristne i nationen at ha et natur
ligt fædreland. Dermed blev den rene sondring
mellem stat og kirke meget vanskeliggjort, kirken
tat som en naturlig indrttning, ikke som det usyn
lige samfund af troende. Forskjellen mellem aan
deligt og verdsligt er Sydende; enhver religiøs
samfundsdannelse er et skridt til religionens verds
liggjørelse. Inderlig blir blot hjertets religion. De
to medbeilende indretninger, stat og kirke, har ikke
grundforskjellige opgaver. Paa den ene side tør
paastaaes, at den kristelige religion, hvis den ikke
allere havde forefundet den borgerlige retsorden,
hvis den ligesom Islam ikke havde stødt paa det
romerske rige, men paa det arabiske anarki, da
havde maattet grundlægge ikke kirken, men staten.
Paa den anden side er staten overalt gaaet ind i
strøg, som først er biet dyrkede af kirken. Man
maa nu sige, at nationen mere end kirken er en
guds skabning, og at han griber mere ind i folkenes
historie end i kirkehistorien. Kirken, oprindelig en
erstatning for den manglende nation, underligger de
samme farer for kunstig dannelse som de, vi ser i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
