Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Jeremias og Jerusalems ødelæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
701
hvorfor det gik ham saa ilde og hans gudløse fien
der saa vel et vanskeligt spørgsmaal, der er
eiendommeligt for gjennembruddet af den religiøse
individualisme og i aarhundrer ikke kom bort fra
dagslisten. Istedetfor folket såtte han sig seiv; han,
ikke Israel, stod i samfund med Jahve. Skyd og
hådet af dem, der stod ham nær, haanet, forfulgt,
plaget af de andre, holdt han fast ved sin gud og
ved sig seiv. De andre maatte komme til ham,
ikke han til dem. Han vidste, at paa ham hang
fremtiden og evigheden. Thi ikke .folket var evigt,
men sandheden, som han var vis paa, men som
folket forsmaadde.
Folket gik under, men profeternes ord blev
staaende. De havde forstaat og fremholdt, hvad
der var evigt i Israel. Dette evige gode blev i det
store skibbrud bjergingsplanken for dem, der holdt
sig i den. Det blev saakornet, hvorfra et nyt
Israel og en ny verden gik frem. Jeremias havde
ikke til ingen nytte arbeidet og lidt, hans livs
sandhedsvidnesbyrd endte i seier efter hans død.
Exilet bragte ham til ære. Som den sidste profet
blev- han for efterverdenen ret og siet profeten,
Israels menneskeblevne idé, den endelige sum af
den gamle pagts historie og spaadommen om den
nye pagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
