Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Judas redning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved en lykkevending, hvorom vi endnu ingen kund
skab har, blev den assyriske hovedhær ødelagt ved
den ægyptisk-palæstinske grænse,*) kongen maatte
skyndsomt vende tilbage til Ninive, og Jerusalem
var frelst. Stor ydre betydning havde denne til
dragelse vistnok ikke, den var intet vendepunkt i
verdensbistorien. Assyrernes magt knustes ikke
mod Jerusalems mure, den blev usvækket og naadde
først senere sit høidepunkt. Sancberib kunde vist
nok ikke bøde skaden, da han var optat i østen.
Men hans søn Esarhaddon, der fulgte ham i aaret
681, begyndte igjen krigen mod Ægypten og havde
bedre held. Det er klart, at ogsaa de smaa
palæstinenske riger vendte tilbage til det gamle
afhængighedsforhold. Men endda gjorde det et
overordentligt indtryk paa samtiden, at Jerusalem
var gaat uskadt ud af den fare, for hvilken
Samaria havde ligget under, og dette indtryk, der
ved den profetiske spaadom om tildragelsen blev
end mere forhøiet, svandt ikke med øieblikket, men
havde meget varige følger. Templet i Jerusalem
vandt et saa enestaaende ry, at allerede under
Hizkias profeten Micha af Moreseth nedla indsigelse
mod den overtro, at det var bedre end andre
helligdomme og saa sig drevet til at spaa om dets
undergang.
*) Herom tier dog de assyriske kilder; de beretter tverimod om, at Judas
konge udleverede sin arabiske bjælpehær og overordentlige skatte og
kostbarheder. Et nederlag dengang vilde voldt, at alle undertvungne
folk havde reist sig mod Assyrerne; men ingen rørte sig. 0. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
