- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
145

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Kirkeordningen og Sagaskrivningen - 61—66. Skoler og Sagaskrivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gejstlige Skrivere, der blot nedskrev, hvad de
dikterede for dem. Et Fingerpeg i den Retning har vi i
Fortalen til Snorre Sturlasons berømte Værk
Heimskringla, der begynder med disse Ord: »I denne Bog
lod jeg skrive Frasagn om de Fyrster, der har regeret
i Norden og har talt i dansk Tunge.« Man kau jo
heraf se, at det netop er denne Fremgangsmaade,
Snorre har benyttet.

De islandske Slægtsagaer er en kostelig Skat, og
flere af dem, f. Eks. Njals Saga, Egil
Skallagrimssons Saga, Laksdøla Saga, Gunløg
Ormstunges Saga
o. s. v., maa betegnes som rene
Mesterværker. Deres Karaktertegning er overordentlig
sikker og Kompositionen ofte beundringsværdig. De er
ogsaa en uudtømmelig Kilde til Oplysning om Folkets
Kultur, Sæder og Skikke. Og hertil kommer, at de
er en særdeles sund Folkelæsning, idet de med
stærke Farver fremhæver saa vel efterlignelsesværdige
som fordømmelige Egenskaber, vækker Beundring for
alt, hvad der er nobelt, ædelt og højmodigt, men
Afsky for alt, hvad der er lavt og nedrigt. Og dog
holder Forfatteren sig altid diskret tilbage, uden selv
at udtale nogen direkte Dom. Dette overlader han
fuldstændig til Læseren, medens Fremstillingen er lagt
saaledes til Rette, at det ikke falder denne vanskeligt
at fælde Dommen [1].

Medens Slægtsagaernes Fortræffelighed er anerkendt
af alle, har deres Troværdighed derimod været
mere omtvistet, idet de af nogle (navnlig fra islandsk
Side) betragtes som fuldt ud paalidelige Kildeskrifter,
medens de af andre nærmest opfattes som


[1] De fleste af de bedste Slægtsagaer findes oversat i. N. M.
Petersens
»Fortællinger om Islændernes Færd ude og hjemme« og de
øvrige i F. W. Horns »Billeder af Livet paa Island«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free