- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
129

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Kristendommens Indførelse - 56. Kristendommen lovtaget paa Altinget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Imens holdt begge Partier Stævne, og Hedningerne
besluttede at love deres Guder Menneskeofringer,
to Mænd fra hver Fjerding, for at de skulde beskytte
deres Tro og give dem Sejr. Gissur og Hjalte
foreslog paa deres Side, at ogsaa de Kristne skulde gøre
Løfte om en Slags Menneskeofring, to Mænd fra hver
Fjerding. Men det skulde ikke være Forbrydere,
som Hedningerne plejede at ofre, men netop de
bedste Mænd. De skulde heller ikke dræbes, men
give sig selv til Kristus som en Sejrsgave og hellige
ham og Gud alt deres Liv. De tilbød sig selv for
Sydfjerdingen, medens andre meldte sig baade for
Øst- og Nordfjerdingen. Men for Vestfjerdingen meldte
sig kun en, Vismanden Gest Oddleifsson (jfr. S. 124).
Da rejste Torvald Vidførles Broder Orm sig, som nu
var flyttet til Vestfjerdingen og som det i sin Tid ikke
var lykkedes Broderen at omvende (jfr. S. 121), og
sagde, at dersom hans Broder Torvald havde været
der, vilde den anden Mand ikke fattes. Han vilde nu
tilbyde sig i Stedet. Hans Tilbud blev straks modtaget,
og han lod sig derefter døbe.

Dagen efter (den 24. Juni) stævnede Torgeir Folk
til Lovbjærget. Han holdt her en lang Tale og
forestillede Folk, hvor ilde det vilde være, om man ikke
havde én Lov i Landet, hvad der vilde føre til
Uenighed og oprivende Kampe og Landet derved lægges
øde. Han fortalte dem ogsaa om to Konger, den ene
i Norge, den anden i Danmark, som længe havde
haft Ufred med hinanden, indtil deres Mænd stiftede
Fred imellem dem. Saaledes skulde nu Islænderne
stifte Fred med hverandre ved at begge Partier gav
noget efter, saa at alle havde én Lov og én Tro.
»Thi det vil vise sig, at søndrer vi Loven, saa
søndrer vi ogsaa Freden.« Han vendte sin Tale saa
snildt, at af den kunde ingen slutte, hvilken Lov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free