Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Det daglige Liv - 27-32. Boligen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Skraarafter« (Fig. 9 ll og mm), og ovenpaa dem igen paa
langs af Taget enten tynde Taglægter (Fig. 12) eller
undertiden en Bræddeforskalling, hvorpaa der kom
et Lag af Kviste, Ris eller desl., samt endelig
Tagdækningen, et tykt Dække af Grønsvær, som i
Regelen udvendig var bevokset med Græs (Fig. 9).
Denne Tagkonstruktion kaldtes Aastag, i mindre
og smalle Bygninger enkelt, hvor Tagværket bares
af én Aas gaaende fra den ene Gavlspids til den
anden, men i større Bygninger (som Stuen, Skaalen
o. s. v.) sammensat, med én Mønningaas og to
Sideaase. I den sidste Del af Sagatiden begyndte man
ved Siden af Aastaget ogsaa at bruge Spærtag.
 |
| 10. Snit gennem Stuen med Højsædessulerne. aa = Højsædessuler (med udskaarne Gudebilleder, tilvenstre Odin med Ulvene ved sine Fødder, tilhøjre Hejmdal med Gjallerhornet); bb = Halvbjælker (Tværbjælker); cc = »Arneheller« (flade Sten rejst paa Kant omkring Ildstederne); d = Højsædesstol. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
