- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
60

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 23—25. Stænder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


23. Stænder. Det islandske Folks Inddeling i
Stænder var særdeles ligetil. Hovedinddelingen var
her, ligesom i det øvrige Norden, paa den ene Side
de frie Mænd, der i retslig Henseende dannede
Statssamfundet, og paa den anden Side Trællene
(Slaverne) eller de, der ikke nød fulde statsborgerlige
Rettigheder. Men for øvrigt deltes dog begge disse
Hovedklasser i flere Underklasser.

De frie Mænd dannede egentlig kun en enkelt
Stand, idet de, i Modsætning til hvad Tilfældet var
i Norge, alle havde samme personlige Ret, d. v. s.
samme Ret til personlige Bøder for Retskrænkelser,
ligesom ogsaa i Tilfælde af deres Drab Mandeboden
ifølge Loven var ens for dem alle, nemlig et Hundrede
(120 Øre) eller 15 Mark Sølv (§ 40) [1]. Men skønt alle
frie Mænd var lige for Loven, skelnedes der dog her
i flere Tilfælde, ogsaa i retslig Henseende, mellem
forskellige Klasser, som Bønder, Husmænd, Tjenestekarle
og enlige eller løse Mænd.

Bonde kaldtes hver den, der drev et selvstændigt
Landbrug. Men der skelnedes her imellem Gaardejere
(Selvejere) og Fæstere, af hvilke de første i
visse Henseender havde større Rettigheder end de
sidste. Der skelnedes ogsaa imellem dem, der var
saa formuende, at de kunde ansættes til Tingrejseafgift
(Skat), og dem, der var fritagne herfor og da
nærmest betragtedes som Proletarer.

En egen Klasse, der ragede op over alle andre,
udgjorde Høvdingerne eller Goderne. Det var dog
kun i en vis Forstand, at de udgjorde en egen Klasse,



[1] I Praksis var dog Mandeboden ikke altid ens; idet mange
for at opnaa Forlig og undgaa Fredløshed ved Dom gik ind paa
at betale det dobbelte eller endog mangedobbelte af, hvad Loven
foreskrev.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free