Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 14—15. Ulfljotsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forkynder Lovene). Lovsigemanden var Landets højeste
Embedsmand, paa en Maade Fristatens Præsident,
skønt højst forskellig fra Præsidenten i de moderne
Republikker, da han ikke havde nogen som helst
administrativ Myndighed udenfor selve Altinget.
15. Kaster vi nu et Blik paa disse Fristatens
Hovedinstitutioner for at udfinde, hvad der maatte være
ejendommeligt for dem eller særlig islandsk og hvad
der maatte være overført fra Norge, saa ser vi for
det første, at det Tolvtalssystem, som var saa
fremherskende hos alle de nordiske og germanske
Folk, i den oprindelige Organisation er kommet til
sin fulde Ret, medens dette i den senere Ordning,
saaledes som vi finder den i Fristatens Lovbog,
Graagaasen, i flere Henseender er forsvundet. Den
oprindelige Ordning viser saaledes et større Slægtskab,
med den norske Organisation: der var 12 Tinglag,
12 Vaarting, 36 Goder, en Domstol paa hvert
Vaarting paa 36 Medlemmer og paa Altinget saa vel en
Lovrette som en Domstol paa 36 Medlemmer hver,
hvor man altsaa genfinder det samme Antal af 3
Tylvter, som var det normale Medlemstal for de
større Tingkollegier i Norge. Der er ogsaa overvejende
Sandsynlighed for, at Lovene i Norge i den
ældre Tid ligeledes er blevet foredraget paa Tinge af
den norske Lagmand, og at det er i Overensstemmelse
hermed, at Lovsigemandsembedet blev oprettet.
Nogle Forskere mener, at man i den ældre Tid ogsaa
har haft en Lovsigemand i Danmark.
Naar der ved Ulfljotsloven tillagdes Goderne en
betydelig verdslig Myndighed, saa var dette derimod
en væsentlig Afvigelse fra den norske Ordning, som
imidlertid nødvendiggjordes ved de særlige islandske
Forhold. At man i Norge i den ældre Tid har haft
Goder, ligesom paa Island, maa betragtes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
